Retskrav

Med dit retskrav er du sikret optagelse på en kandidatuddannelse indenfor samme fag eller et beslægtet fagområde som din bacheloruddannelse, hvis du opfylder en række kriterier.

Hvad er retskrav?

Et retskrav giver dig som bachelorstuderende en sikkerhed i, at du kan fortsætte på en bestemt kandidatuddannelse inden for samme eller et beslægtet fagområde, hvis du søger optagelse indenfor en bestemt periode.

Retskravsbachelorer er dimittender eller studerende på en bacheloruddannelse, som giver retskrav til en bestemt kandidatuddannelse.

Du har kun retskrav på Københavns Universitet (KU), hvis du har bestået din bacheloruddannelse på KU.

Kandidatreform

Der arbejdes for øjeblikket pÃ¥ en national reform af universiteternes kandidatuddannelser, der vil træde i kraft fra kandidatoptaget 2028. 

Se hvad det betyder for KU's kandidatuddannelser og for dig

Hvornår har jeg retskrav?

Få svar på dine spørgsmål om retskrav.

Som retskravsbachelor har du ret til at blive optaget på en kandidatuddannelse på Københavns Universitet, når du opfylder disse kriterier:

  1. Du har en bestået bacheloruddannelse fra Københavns Universitet.
  2. Kandidatuddannelsen er den naturlige overbygning til bacheloruddannelsens fagområde.

Du er dermed garanteret en plads pÃ¥ den kandidatuddannelse, som din bacheloruddannelse giver retskrav til. 

Hvis du læser din bacheloruddannelse på KU, vil adgangsguiden vise dig, hvilken kandidatuddannelse du har retskrav til. Det ville også fremgå af den enkelte kandidatuddannelse.

Se hvilke kandidatuddannelser, din bachelor giver retskrav til

Du kan vente op til tre år med at bruge retskravet. Det vil sige, at der kan gå ca. tre år fra du har bestået din bachelor, til du starter på den kandidatuddannelse, du har retskrav på.

Beregningen af de tre Ã¥r starter ved førstkommende sommeroptag efter, at du har gennemført bacheloruddannelsen, og slutter umiddelbart efter gennemført sommeroptag tre Ã¥r efter. 

Fx:

  • blev du bachelor i juli, skal du senest søge om optagelse, sÃ¥ du kan starte pÃ¥ kandidatuddannelsen ved studiestart i september, tre Ã¥r og en mÃ¥ned senere.
  • blev du bachelor i februar, skal du senest søge om optagelse, sÃ¥ du kan starte pÃ¥ kandidatuddannelsen ved studiestart i september, tre Ã¥r og syv mÃ¥neder senere.

Vær opmærksom på, at du ikke mister dit retskrav, hvis du har takket ja til en studieplads, men ikke består din bacheloruddannelse inden betingelsesfristen.

Retskravet kan kun bruges én gang. Du kan trække din ansøgning tilbage, indtil du har accepteret den tilbudte studieplads. 

Dit retskrav gælder stadig, hvis du bliver optaget på en anden kandidat end den, du har retskrav til.

Ja, du kan søge ind pÃ¥ din kandidatuddannelse, mens du er ved at afslutte din bacheloruddannelse. 

Vi skal senest modtage dokumentation for at du har bestået din bacheloruddannelse senest 20. september (studiestart i september) og senest 20. februar (studiestart i februar).

Vær opmærksom på, at du ikke mister dit retskrav, hvis du har takket ja til en studieplads, men ikke består din bacheloruddannelse inden fristen.