Om uddannelsen

Vil du lære om dansk og international lovgivning? Er du interesseret i samfundsforhold, og vil du bidrage til at udforme nødvendige løsninger i takt med samfundets forandringer? Så er jura noget for dig.

På den juridiske bacheloruddannelse lærer du at identificere og analysere juridiske problemstillinger og sætte dansk lovgivning ind i en større sammenhæng.

Hvorfor læse jura?

Jura styrer alle områder af samfundet, lige fra trafikregler til abortlovgivning. Som jurastuderende lærer du om retssystemet, og hvordan love anvendes og fortolkes i praksis. Du bliver trænet i at løse juridiske problemstillinger og argumentere for dine løsninger.

Hvad kan jeg blive med jura?

Med en bachelor i jura kan du fx søge ind på kandidatuddannelsen i jura. Herfra kan du uddanne dig videre til advokat. Du kan også arbejde som jurist inden for offentlig administration, politi og retsvæsen, NGO'er og den finansielle sektor, eller du kan blive forsker og underviser inden for det juridiske felt.

Adgangskrav og optagelse

For at søge ind på jura skal du opfylde det generelle adgangskrav:

Desuden skal du have bestået disse fag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
Samt en af følgende muligheder:
  • Historie B
  • Idéhistorie B
  • Samfundsfag B
  • Samtidshistorie B

ԲøԾԲڰٱ

Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:

• Kvote 1: 5. juli kl. 12

• Kvote 2: 15. marts kl. 12

Ansøgere med yderligere dokumentation:

• kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12

Læs mere om kvote 1Læs mere om kvote 2

Optagelsestal jura 2025
Adgangskvotient 9,3
Standby-kvotient 9,0
Optagne 807
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 90% / 10%
Ansøgninger (heraf i kvote 2) 3.548 (2.061)
Aldersgennemsnit 21,9
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) 32% / 68%

Undervisning og opbygning

Bacheloruddannelsen er normeret til 3 års studier på fuldtid. Du arbejder med forskellige grene af juraen, og du får kendskab til juraens grundlæggende metoder. Du vil både have såkaldte formueretlige fag, almene fag og offentligretlige fag.

Uddannelsen består af en række obligatoriske kurser, men du har også valgfrihed. På 6. semester kan du tage kurser med juridisk relevans på andre uddannelser i Danmark, tage på udlandsophold eller et projektorienteret forløb i en virksomhed eller organisation.

Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, hvor du går i dybden med en afgrænset juridisk problemstilling og samtidig får afprøvet de kompetencer, du har lært i løbet af bacheloruddannelsen. 

Uddannelsens opbygning

Universitetsuddannelser er opbygget af fagelementer og måles i ECTS-point. Et års studier svarer til 60 point. 

Herunder ses uddannelsens opbygning i fagelementer, og hvor meget de fylder i ECTS.

1. år

1. semester2. semester
Person-, familie- og arveret (7,5 ECTS)Erstatning, kontrakt og køb (10 ECTS)
Retssystemet og juridisk metode (7,5 ECTS)Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret (10 ECTS)
Strafferet og straffeproces (15 ECTS)Individets grundlæggende rettigheder (10 ECTS)

2. år

3. semester4. semester
Obligationsret I (15 ECTS)Obligationsret II (10 ECTS)
Retssociologi og videnskabsteori (5 ECTS)EU-ret/ EU-law (10 ECTS)
Forvaltningsret I (10 ECTS)Forvaltningsret II (10 ECTS)

3. år

5. semester6. semester
Tings- og kreditorret (15 ECTS)Valgfag (10 ECTS)
Retshistorie (7,5 ECTS)Valgfag (10 ECTS)
International Law (7,5 ECTS)Bachelorprojekt (10 ECTS)

Hvad er juridisk metode?

Bliv klogere på juridisk metode, som du vil beskæftige dig med som jurastuderende, med Karsten Naundrup Olesen, professor i jura.

Forberedelse og studieformer

Undervisningsformer og forberedelse

Undervisningen på bacheloruddannelsen i jura tager afsæt i konkrete juridiske problemstillinger. De kan være tværfaglige eller fokusere på centrale begreber inden for jura. 

Der er fokus på dialog og feedback, og arbejdsformerne veksler typisk mellem oplæg fra underviseren, de studerende og fælles diskussioner. 

På alle kurser vil der være enkelte forelæsninger med op til 300 studerende. 

Uddannelsen i jura er et fuldtidsstudie. I løbet af en almindelig uge har du både skemalagt undervisning, og tid til at forberede dig til undervisning. Forberedelse kan for eksempel være, at du læser tekster og diskuterer dem i din studiegruppe, forbereder dig på oplæg, søger information eller laver skriftlige afleveringer. 

Se eksempel på ugeskema

Hold og studiegrupper

Undervisningen foregår primært på hold med ca. 35 studerende. Holdene er inddelt i mindre studiegrupper, og du vil komme i gruppe med 4-6 medstuderende. Sammen med din studiegruppe forbereder du dig til undervisningen ved at arbejde med konkrete cases og opgaver.

Din studiegruppe er vigtig både i den daglige forberedelse til undervisningen, og når du læser til eksamen. For at støtte studiegruppernes samarbejde og arbejdet med cases har alle hold på 1. og 2. semester tilknyttet en ældre studerende, der fungerer som gruppevejleder, som mødes løbende med holdet. 

Litteratur og undervisningssprog

Undervisningen foregår på dansk, bortset fra på to obligatoriske kurser, hvor af det ene udbydes på både dansk og engelsk. På 3. studieår har du mulighed for at tage på et udvekslingsophold og tage kurser på andre sprog. Desuden er det et krav på alle kurser, at en del af den anbefalede litteratur ikke er dansk, hvis det er muligt.

Eksamensformer

De fleste eksamener på bacheloruddannelsen i jura er skriftlige. Det kan for eksempel være i form af skriftlige prøver eller hjemmeopgaver. Der vil også være mundtlige prøver undervejs på uddannelsen.

På de fleste kurser er der prøveeksamen og afleveringer, der minder om en eksamensopgave, så du kan forberede dig på eksamen. 

Udlandsophold og projektorienteret forløb

Udlandsophold

Du har mulighed for at tage på studieophold i udlandet på 6. semester. Med et studieophold får du kompetencer til at løse juridiske problemstillinger i et internationalt perspektiv. Du får også et indblik i andre studiekulturer.

KU har en række samarbejdsaftaler med universiteter i både Europa, USA, Australien, Sydamerika og Asien. Du har også mulighed for selv at arrangere et studieophold. 

Projektorienteret forløb

Du har mulighed for at tage et projektorienteret forløb som led i din uddannelse. Forløbet kan gennemføres ved virksomheder, organisationer og myndigheder i både Danmark og udlandet.

Projektorienteret forløb er en god måde at afprøve dine kompetencer i praksis i løbet af studietiden. Det er derfor et meget nærliggende redskab til at få viden, erfaring og kontakter til arbejdsmarkedet. Det kan give dig nye perspektiver på din uddannelse, gøre dig mere bevidst om dine faglige styrker, og hvad du vil bruge din uddannelse til.

Studieordning

Vil du gå i detaljen med uddannelsens faglige indhold, regler og eksamenskrav, skal du kigge i studieordningen - det juridiske grundlag for uddannelsen. 

Studieordningerne revideres ofte hvert år. Nye versioner af studieordningerne bliver senest offentliggjort i løbet af foråret.

Uddannelsestjek

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i jura. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Når du har afsluttet din bacheloruddannelse, vil du opnå titlen bachelor i jura.

Som jurist skal du være med til at identificere og finde løsninger på de retlige udfordringer, som vores samfund møder. Du skal kunne analysere en sag, identificere det relevante lovgrundlag, vurdere risici og potentialer og kunne kommunikere de juridiske muligheder til andre.

FAQ Karrieremuligheder

Som bachelor i jura kan du:

  • Anvende den juridiske metode til at afdække gældende ret inden for et retligt reguleret område
  • Løse konkrete, retlige tvister
  • Konstruere og dekonstruere juridiske argumenter
  • Rådgive om retlige problemstillinger
  • Identificere og afgrænse retsvidenskabelige, -historiske, -sociologiske og -filosofiske problemstillinger
  • Overskue komplekse regelsæt og deres placering i retssystemet
  • Reflektere kritisk over konkrete juridiske afgørelser og mere teoretiske spørgsmål om juraens samfundsmæssige rolle
  • Selvstændigt planlægge, håndtere og styre juridiske arbejdsopgaver samt medvirke til at formulere konkrete løsningsforslag inden for en given tidsramme
  • Selvstændigt gennemføre retsvidenskabelige analyser på bachelorniveau

Med bacheloruddannelsen i jura får du direkte adgang til:

Du kan også søge andre kandidatuddannelser, f.eks.:

Med dit bachelorbevis i hånden vil du kunne søge stillinger som ba.jur. Størstedelen af vores ba.jur. vælger alligevel at læse videre, da det kun er en lille procentdel, der får en fast stilling med en ba.jur. Størstedelen bidrager til samfundets problemløsning i kraft af et studiejob ved siden af deres kandidatuddannelse i jura.

Arbejdsmarkedet for jurister er langt hen ad vejen indrettet efter, at man skal have en kandidatgrad. Med en kandidatuddannelse i jura kan du varetage mange forskellige opgaver inden for det juridiske felt. Jurister ansættes derfor bredt på arbejdsmarkedet og kan fx arbejde i:

  • Den offentlige administration
    Stat, kommuner og regioner
  • Advokatbranchen
    Privat virksomhed
    Titlen som advokat opnås gennem et treårigt fuldmægtigforløb i en advokatvirksomhed efter cand.jur.
  • Politi og retsvæsen
    Politikredse, anklagemyndigheden, domstolene
    Titlen som anklager og dommer opnås gennem et treårigt fuldmægtigforløb efter cand.jur.
  • Den finansielle sektor
    Banker, forsikringshuse, pensionsselskaber
  • Branche-, arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer
    Fagforbund, brancheforeninger, patientforeninger
  • Forskning og undervisning
    Universitet eller anden undervisnings- eller forskningsinstitution, Ph.d.-forløb og specialisering inden for et afgrænset område af juraen.

Hvis du fortsætter på kandidatuddannelsen i jura efter din bachelor, åbner det for muligheden for at tage en ph.d.-uddannelse efterfølgende. Hvert år optages omkring 12-14 studerende på den 3-årige juridiske ph.d.-uddannelse.

Studieliv

Studiemiljøet på jura består af et væld af initiativer. Et af de væsentligste er dit eget bidrag! Uden de studerendes aktive deltagelse og engagement, er der intet levende studiemiljø.

Studiemiljøet på jura består af et væld af initiativer. Et af de væsentligste er dit eget bidrag. Uden de studerendes aktive deltagelse og engagement, er der intet levende studiemiljø.

Sociale fællesskaber

Der findes mange forskellige typer studerende på jura. Det afspejler sig bl.a. i et bredt udvalg af studenterorganisationer, der drives af engagerede studerende. De arrangerer debataftener, virksomhedsbesøg, fester, middage og seminarer og er altid glade for nye medlemmer!

At være medlem af en studenterorganisation er en god måde at få dig et netværk på studiet, samtidig med at du har det sjovt og dyrker en (ny) interesse. Du kan fx være med i løbeklubben, på fodboldholdet, Jurarevyen, vin- eller ølklubben, musikforeningen eller finansklubben, for at nævne et par stykker. Gennem studenterorganisationerne har du også mulighed for at arbejde med klima, diversitet og politik.

En gruppe studerende er også initiativtagere til fakultetets studentercafé, ParaKaffen. Her kan du drikke kaffe med dine medstuderende eller mødes med dem til et af de mange sociale og faglige arrangementer.

Faglige fællesskaber

På Det Juridiske Fakultet har vi en ambition om kontinuerligt at udvikle vores uddannelser for at sikre relevans og innovation. Du kan vælge at give dit input ved at engagere dig i et af fakultetets mange råd, nævn og udvalg. Dem får du mere at vide om, når du starter på uddannelsen.

Som studerende kan du – ud over din undervisning – også deltage i et væld af gratis faglige seminarer, som fakultetets forskningscentre arrangerer. Hold dig opdateret ved hjælp af fakultetets kalender.

Studerende fortæller om studielivet

Markus studerer jura: Det er ligesom et spil

Markus studerer jura på Københavns Universitet. I interviewet fortæller han om, hvad det bedste ved studiet er, og hvorfor han søgte ind.

Det er næsten ligesom et spil. Du forbereder et oplæg i en gruppe, hvor du sagsøger, sagsøgte eller dommer, og så skal man indtage en rolle, der spilles ud fra en case

Læs flere interviews med studerende

På billedet ses studerende Anne Sofie Møller Lauritzen.

Hvordan oplevede du det at starte på universitetet?

Jeg har oplevet rigtig meget i løbet af det sidste år. For mig har det også inkluderet at flytte til en ny by. Det har været rigtig hyggeligt at lære mange nye mennesker at kende, og jeg kan virkelig godt lide studiemiljøet. Jeg trives godt på en læsesal. Jeg synes, det er rigtig hyggeligt at sidde der og lige se, om der er nogen man kender og kan snakke med i løbet af dagen.

Beskriv en typisk uge på studiet

Jeg gør typisk det, at jeg egentlig starter ugen før med at kigge på, hvad jeg skal læse. Til vores undervisning skal vi i studiegruppen have forberedt os, så vi kan fremlægge en case, hvilket kræver, at man har sat sig ind i stoffet, inden man mødes med gruppen. Derfor er jeg nødt til at sætte mig ind i, hvad jeg skal have læst til den næste uge. Jeg laver en liste over hvad jeg skal have læst til den pågældende uge ud fra hvert fag i pensum, og så sørger jeg så vidt som muligt for at have læst.

Man føler hele tiden, at man kan gøre mere på jurastudiet, men det er virkelig også vigtigt at sætte grænser for, hvornår man skal stå op og få lavet noget andet også, så hele ens liv ikke bare bliver studiet.

Er der meget at læse – og hvordan griber du læsestoffet an?

Jeg synes faktisk, at det kan lade sig gøre. Det vigtigste er, at man prioriterer sin tid. På første semester lavede jeg en plan for uge til uge over, hvad jeg skulle læse, så jeg var forberedt til de enkelte timer. Det fungerede rigtig godt for mig at strukturere det på den måde, da jeg derfor ikke blev ”overrasket” over en større mængde læsestof. Mit bedste råd er, at man prøver forskellige læseteknikker af. Og vær forberedt på at det kan tage et stykke tid, før man får en naturlig læserytme.

Hvad vil du bruge din uddannelse til?

Jeg er stadig meget ny på studiet, så det er umiddelbart svært at sige. Lige nu leger jeg dog med tanken om at arbejde for en domstol.

Har du et godt råd til kommende studerende?

Det er vigtigt at slå koldt vand i blodet. Man behøver ikke at få topkarakterer i alle fag. Jeg tror ikke, at det er det, der gør en god som jurist. Nyd studiet, og gør det så godt du kan!

På billedet ses Mille, som studerer jura på Københavns Universitet.

Hvorfor har du valgt at læse jura?

Jeg har i mange år gerne ville læse jura. I gymnasiet havde jeg blandt andet samfundsfag på A-niveau, som styrkede min interesse for juraen.

Hvordan oplevede du det at starte på universitetet?

Der er meget gruppearbejde. Fra gymnasiet havde jeg ikke særlig gode erfaringer med gruppearbejde, men det var måske fordi jeg ikke fik de rette værktøjer til at arbejde i grupper, så det var lidt af en omvæltning.

Det er interessant at arbejde i grupper, fordi man kan bruge hinandens kompetencer. Når du starter på studiet, møder du forskellige mennesker med forskellige baggrunde. Nogle har læst statskundskab og har derigennem gjort bekendtskab med jura, mens andre har gået på handelsskolen, hvor de har haft nogle juridiske fag.

Det var rigtig fedt i starten at arbejde i grupper, fordi jeg følte, at jeg var en del af noget og ikke alene om at starte på jurastudiet. 

Man arbejder i små grupper på en case, så man er sådan et lille team, der forbereder noget til undervisningen, hvor man skal repræsentere en bestemt part. Det gør det hele meget sjovere, fordi man kan leve sig ind i det på den måde. Det er også fedt at have nogle at sparre med i øvelsesopgaverne i løbet af semesteret. 

Der er også en masse praktisk ved at arbejde i grupper med planlægning, fordi man er sammen med en masse mennesker, der kommer forskellige steder fra. Det kræver meget planlægning især i starten, men man vænner sig til det. I vores studiegruppe lavede vi en lov med paragraffer osv., så hvis man kom for sent mere en ti minutter, udløste det nogle sanktioner, så man skulle have kage med næste gang.

Er der meget at læse – og hvordan griber du læsestoffet an?

Det er meget i starten, indtil du vænner dig til det. Fordommen om at man læser meget på jura, skal man tage med et gran salt, for man læser også rigtig meget på alle mulige andre studier. 

Man skal nok holde sig for øje, at der i starten kommer til at være meget at læse - men al begyndelse er svær, og det bliver kun bedre. Jeg havde det svært i starten, men man lærer det.

Hvad vil du bruge din uddannelse til?

Det ved jeg ikke. Jura åbner virkelig mange døre. Jeg har ingen ide om, hvor jeg ender henne. Det kommer hen ad vejen.

Har du et godt råd til kommende studerende?

Vær åbensindet og modtagelig i studiestarten og deltag så vidt muligt i de sociale arrangementer. Jeg vil også sige ”læs læs læs!”. Lad være med at skubbe det til siden i starten, men invester tiden i studiet - også selvom det kan være svært - men det er jo din fremtid det handler om.

Hvorfor har du valgt at læse jura?

Jeg har læst et år på CBS, hvor jeg læste HA (jur.), som jeg startede på, fordi jeg syntes økonomi var rigtig spændende. Kort efter jeg startede, fandt jeg ud af, at det ikke var økonomi, men jura der havde min interesse, og derfor søgte jeg ind på KU.

Hvordan er undervisningen tilrettelagt?

Inden seminarerne forbereder man en case i sin gruppe, som skal fremlægges i timen. Det er udfordrende men også vigtigt, at man med egne ord bliver tvunget til at fremlægge sine opgaver og skulle redegøre for baggrunden over for sit hold.  Gruppearbejdet giver et sammenhold, hvor man kan hjælpe og supplere hinanden.

Er der meget at læse – og hvordan griber du læsestoffet an?

Der er meget, men det er ikke uoverskueligt, hvis man planlægger det på forhånd. Jeg bruger dog meget tid, da jeg typisk læserne tingene flere gange - det sidder ikke altid fast første gang. Jeg tager også noter, da det fungerer bedst for mig. Udover studiet får jeg dog også tid til arbejde og at være social.

Hvad er det bedste – og det hårdeste – ved at studere?

Det bedste er den faglige udfordring, og at man kan se tingene i en konkret sammenhæng. Det er også positivt, at der er en masse arrangementer, som informerer om, hvad vi kan bruge juraen til, når vi engang er færdiguddannede. Det er hårdest i eksamensperioden, hvor man gerne vil gøre det godt.

Hvordan tackler du eksamenspres?

Jeg planlægger de enkelte dage og starter med at læse op i god tid. Det hjælper mig med at undgå eksamensstress. På den måde kan jeg også læse ekstra meget op på de ting, som jeg har svært ved.

Bruger du læsesalene?

Jeg bruger læsesalene meget, da jeg synes det er svært at koncentrere sig derhjemme. Det er hyggeligt at holde frokostpause med andre eller gå ud og tage en kop kaffe, så det ikke bliver bøger det hele.

Har du et godt råd til kommende studerende?

Et godt råd er, at man skal gå ind til det med åbent sind. Særligt studiestarten er vigtig, da den danner grobund for den resterende tid på studiet. Jeg synes ikke, man skal lade sig skræmme af, at folk siger det er hårdt, og at der er et konstant karakterræs. Det er hvad man gør det til, og hvis man synes jura er spændende, så er det også nemmere at komme igennem. Et andet godt råd er, at bruge de tilbud der er i forhold til læsning og at hjælpe hinanden i grupperne.

Lær Søndre Campus at kende

Undervisningen foregår på Søndre Campus, som ligger på Islands Brygge på Amager. 

Cirka 15.000 studerende læser på en af de godt 100 uddannelser, der hører hjemme på Søndre Campus.

Læs mere om Søndre Campus

Læs om studielivet på KU

Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet? 

Find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter og alt muligt andet, et studieliv indeholder.

Læs om studielivet på KU

En studiestart for alle

Er du nysgerrig på studiestarten? 

Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.

Læs om studiestart på bacheloren

Mød de studerende

Det fedeste ved studiet er, at man får en værktøjskasse til at løse virkelige problemer med. Det kan fx være inden for familieret og skilsmissesager eller på et advokatkontor med erhvervsretlige problemstillinger.

Besøg os

Er du i tvivl om hvilken uddannelse, der passer bedst til dig, eller vil du føle dig mere sikker i dit studievalg? Så kan det være en god ide at opleve uddannelsen tæt på.

Hvordan er det at gå til undervisning? Hvor svært er studiet? Hvordan ser hverdagen ud? Er det nemt at få venner? 

Der er forskellige muligheder for besøg og samtaler med studerende eller undervisere på jura.

Kontakt vejledningen

Spørgsmål om studievalg og optagelse

Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.

  • ansøgning og optagelse i kvote 1 eller kvote 2
  • adgangskrav
  • uddannelsernes faglige indhold og opbygning
  • studielivet
  • studievalg eller studietvivl
Kontakt studievejledningen

Her ligger uddannelsen

  • Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16, 2300 København S.

Spørgsmål og svar om jurastudiet

Bacheloruddannelsen består primært af obligatoriske fag. På 3. studieår har du dog mulighed for at vælge valgfag og dermed tone din uddannelse i en bestemt retning. Vælger du efter din bacheloruddannelse at fortsætte på en af de juridiske kandidatuddannelser, vil du få yderligere mulighed for at specialisere dig.

Bacheloruddannelsen i jura er på fuld tid, og i nogle perioder skal du forvente at bruge mere end fuld tid - for eksempel op til eksamen. Det tager tid at komme godt i gang på universitetet. Du skal derfor ikke forvente at have så meget tid til et job ved siden af studiet på 1. studieår. Fra 2. studieår er der mange, som finder studierelevant arbejde hos bl.a. offentlige myndigheder, på advokatkontorer og i større private virksomheder. 

På bacheloruddannelsen i jura er der obligatoriske studiegrupper med omkring 5 studerende fra samme hold. I studiegrupperne arbejder I med cases og fremlæggelser til undervisningen. I bestemmer selv, hvor meget tid I vil bruge, og hvor tit I vil mødes, men regn med 4-5 timer om ugen.

Der er cirka 12 skemalagte undervisningstimer om ugen, som er fordelt på holdundervisning og forelæsninger. Derudover skal du og din studiegruppe arbejde med cases og fremlæggelser til undervisningen, cirka 4-5 timer om ugen.

Du skal regne med at bruge omkring 3.500 kr. på bøger hvert semester. Du kan købe bøger både på nettet og i fysiske butikker. Flere steder tilbyder boghandlerne bogpakker med rabatordninger. Der er stor forskel på, hvad bogpakkerne indeholder, og hvad de koster. Tag altid udgangspunkt i kursusbeskrivelserne, hvor den relevante litteratur til kurserne er beskrevet, før du køber bøger. 

Når du begynder på studiet, vil du få nærmere information om køb af bøger, priser, og hvor du finder dem.

Du skal sætte 15-20 timer af om ugen til læsning og forberedelse, ud over arbejdet i din studiegruppe.

Lignende uddannelser