Om uddannelsen

Vil du være med til at finde løsninger på nogle af verdens største udfordringer? På bacheloruddannelsen i naturressourcer arbejder du tværfagligt med planter, fødevarer, miljø, klima, økologi, biodiversitet og bæredygtighed. Du lærer at forstå samspillet mellem natur og mennesker – og at udvikle løsninger, der gør det muligt at leve af naturens ressourcer uden at ødelægge dem.

Hvorfor læse naturressourcer?

Hvis du er nysgerrig på klima, miljø og fremtidens fødevarer, er uddannelsen i naturressourcer et oplagt valg. Du starter med et bredt naturvidenskabeligt grundforløb, der giver en solid faglig base. Derefter specialiserer du dig i plantevidenskab, miljøvidenskab, naturforvaltning eller miljøøkonomi. Uanset hvilken retning du vælger, arbejder du med virkelige problemstillinger og bæredygtige løsninger.

Hvad kan jeg blive med naturressourcer?

Med en uddannelse i naturressourcer får du tværfaglige kompetencer, der er efterspurgte i den private og offentlige sektor samt i Ұ’e. Du kan få job inden for rådgivning, udvikling eller forskning – fx inden for fødevarer, miljø, landbrug eller skovbrug. Din karriere afhænger af din specialisering og den kandidatuddannelse, du vælger bagefter – og mulighederne er mange.

Adgangskrav og optagelse

For at søge ind på naturressourcer skal du opfylde det generelle adgangskrav:

Desuden skal du have bestået disse fag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
Samt en af følgende muligheder:
  • Fysik B og Kemi B
  • Fysik B og Bioteknologi A
  • Kemi B og Geovidenskab A
  • Kemi B og Biologi A og Fysik C

ԲøԾԲڰٱ

Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:

• Kvote 1: 5. juli kl. 12

• Kvote 2: 15. marts kl. 12

Ansøgere med yderligere dokumentation:

• kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12

Læs mere om kvote 1Læs mere om kvote 2

Optagelsestal naturressourcer 2026
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 80% / 20%
Ansøgninger (heraf i kvote 2) (67)
Optagelsestal naturressourcer 2025
Adgangskvotient Alle optaget
Standby-kvotient -
Optagne 58
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 80% / 20%
Ansøgninger (heraf i kvote 2) 155 (65)
Aldersgennemsnit 23,3
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) 47% / 53%

Undervisning og opbygning

Undervisningen foregår som en blanding af forelæsninger, teoretiske og eksperimentelle øvelser, ekskursioner og projektarbejde. Du arbejder med fagets problemstillinger både teoretisk og i praksis og får på den måde rig mulighed for at udforske det, du brænder for.

Opbygning

Uddannelsens første år består af et fælles grundforløb på naturressourcer. Grundforløbet giver dig en bred naturvidenskabelig basisviden, så du bliver klædt godt på til at fortsætte din uddannelse inden for en af specialiseringerne:

  • Plantevidenskab
  • ѾøԲ첹
  • Naturforvaltning
  • ѾøøDzԴdz

Valget af specialisering sker i slutningen af første studieår, så du har god tid til at finde ud af, hvad du har lyst til at fokusere på. Specialiseringen er fordelt på andet og tredje år. Inden for specialiseringen er hovedparten af kurserne obligatoriske, og andre er begrænset valgfrie (inden for en bestemt gruppe fag).

Udover specialiseringskurserne følger du en række valgfrie kurser, som du sammensætter helt frit. På den måde kan du skabe din egen, unikke profil. Som en del af uddannelsen er det også muligt at følge andre fag, lave et virksomhedsprojekt eller tage på udlandsophold.

I specialiseringerne indgår enten et specifikt temakursus eller andre kurser, hvor du arbejder projektorienteret. Det er et forløb, hvor du skal bruge den viden, du har fra dine andre kurser, til at fordybe dig i tværfaglige problemstillinger. 

Få svar på ofte stillede spørgsmål om studiet her

Specialiseringer på naturressourcer

På specialiseringen plantevidenskab har du fokus på de processer, som danner grundlaget for plantevækst og planteproduktion. Du vil blandt andet arbejde med planternes biologiske, fysiske og kemiske processer og få viden om jordbunds- og klimafaktorer. 

Specialiseringen giver dig en bred basis inden for plantevidenskab. Derfor vil den være noget for dig, hvis du gerne vil arbejde med planter i forhold til produktionsrådgivning, forædling, forskning, undervisning eller industriel anvendelse – enten herhjemme eller i udlandet.

Samtidig er plantevidenskab det rigtige for dig, hvis du interesserer dig for plante- og fødevareproduktionens bæredygtighed i forhold til klima, miljø, ressourceudnyttelse, kvalitet af vegetabilske råvarer og de etiske diskussioner omkring fx genetisk modificerede planter.

Opbygning

Både på andet og tredje år af uddannelsen er der valgfrie kurser, som er med til at give dig en unik faglig profil. Valgfagene målretter samtidig din uddannelse til den kandidatuddannelse, som du ønsker at fortsætte med.

Desuden skal du på tredje år følge et temakursus, hvor du fordyber dig i tværfaglige problemstillinger. Tredje år – og hele din bacheloruddannelse – afsluttes med et bachelorprojekt i et selvvalgt emne.  

Eksempler på projektemner kunne være:

  • Tørketolerante afgrøder
  • Nye afgrøder til plantebaserede fødevarer
  • Miljøpåvirkninger og drivhusgasemissioner fra landbruget
  • Metoder til diagnosticering af næringsstofmangel i planter
  • Brug af bakterier til at bekæmpe sygdomme i hvede

Specialiseringen i plantevidenskab ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

1. år

Blok 1Blok 2Blok 3Blok 4

2. år

Blok 1Blok 2Blok 3Blok 4
Begrænset valgfrit kursus
Begrænset valgfrit kursus

3. år

Blok 1Blok 2Blok 3Blok 4
Valgfrit kursusBachelorprojekt
Valgfrit kursus

En blok hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge mindst to begrænset valgfrie kurser fra listen herunder:

Specialiseringen i miljøvidenskab har fokus på miljø, kemi, økologi og løsninger til bæredygtighed i produktionen. Du får blandt andet viden om baggrunden for skadelige miljøpåvirkninger fra landbrug, skovbrug og klimaforandringer - og hvordan vi kan løse disse problemer på en bæredygtig måde.

Nogle af de spørgsmål, du arbejder med er:

  • Hvilke samspil og mekanismer er involveret i stofbalancer og -cykler og hvordan påvirkes de af vores dyrkningsmetoder lokalt og globalt?
  • Hvilke livsprocesser er der på det biokemiske niveau, herunder reaktionstyper og metabolitter?
  • Hvordan vurderer og afbalancerer man miljøpåvirkningen af landbrugsproduktion og arealforvaltning i det åbne land?

Du vil desuden få indsigt i de vigtigste plante- og dyresamfund, som er knyttet til kultur- og naturarealer. Derudover vil du få viden om mikrobiologi, uorganiske og organiske stoffers biogeokemi, miljøkemi og økotoksikologi.

Opbygning

Både på andet og tredje år er der valgfrie fag, som gør, at du kan sammensætte en unik, faglig profil. Desuden skal du på tredje år følge et temakursus, hvor du fordyber dig i tværfaglige problemstillinger. Tredje år – og hele din bacheloruddannelse – afsluttes med et bachelorprojekt i et selvvalgt emne.

Eksempler på projektemner kunne være:

  • Reducering af drivhusgasemissioner med biokul
  • Effekten af potentielle synergistiske blandinger af pesticider
  • Nedbrydning af plastik med mikroorganismer
  • Binding af næringsstoffer i forskellige jordtyper
  • Reducering af pesticider i grundvandet

Specialiseringen i miljøvidenskab ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

1. år

Blok 1Blok 2Blok 3Blok 4

2. år

Blok 1Blok 2Blok 3Blok 4
Begrænset valgfrit kursus
Valgfrit kursus

3. år

Blok 1Blok 2Blok 3Blok 4
Valgfrit kursusBachelorprojekt
Begrænset valgfrit kursus

En blok hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge mindst tre begrænset valgfrie kurser fra listen herunder:

Specialiseringen i naturforvaltning handler om menneskets forhold til og brug af naturen. Du kommer til at arbejde med naturen som økologisk system, med mennesket som bruger af naturen, og med de love og regler, vi sætter for at beskytte naturen og bruge den bæredygtigt.

Undervejs vil du undersøge spørgsmål som fx:

  • Hvordan påvirker politiske beslutninger naturen?
  • Hvilken påvirkning har landbrugsproduktion på naturområder?
  • Hvordan opstiller man en plan for brug?
  • Hvordan beskytter man bedst naturområder?

Du vil også få indsigt i dyre- og plantesamfund, og jordbundens kvalitet i naturområder.

Opbygning

På andet år er der fokus på vilkårene for den danske natur og på, hvordan lovgivningen inden for natur og miljø er skruet sammen. Tredje år er mere frit, og her kan du vælge valgfag, som målretter din uddannelse til den kandidatuddannelse, som du ønsker at fortsætte på.

På tredje år følger du også et temakursus, hvor du fordyber dig i tværfaglige problemstillinger. Tredje år – og hele din bacheloruddannelse – afsluttes med et bachelorprojekt i et selvvalgt emne.

Eksempler på projektemner kunne være:

  • Skovrejsning i Danmark
  • Planlægning af ekstensive landbrugsområder
  • Forvaltningsplaner for byernes grønne områder
  • Restaurering af vandløb
  • Evaluering af naturparker
  • Naturpolitik i Danmark og Europa

Specialiseringen i naturforvaltning ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

1. år

Blok 1Blok 2Blok 3Blok 4

2. år

Blok 1Blok 2Blok 3Blok 4
Begrænset valgfrit kursus
Valgfrit kursusBegrænset valgfrit kursusBegrænset valgfrit kursusValgfrit kursus

3. år

Blok 1Blok 2Blok 3Blok 4
Valgfrit kursus
Valgfrit kursusBachelorprojekt

En blok hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Begrænset valgfrie kurser

 Du skal vælge mindst ét begrænset valgfrit kursus fra nedenstående liste:

Derudover skal du vælge mindst to kurser fra listen herunder:

Hvis du interesserer dig for økonomisk teori og samtidig vil arbejde med miljø og naturressourcer, vil specialiseringen i miljøøkonomi være noget for dig.

Specialiseringen fokuserer på, hvordan vi mest hensigtsmæssigt udnytter og forvalter vores ressourcer i en verden, hvor nogle ressourcer udtømmes, og hvor produktionen ofte forurener og dermed påvirker kvaliteten af miljøet.

Du kommer blandt andet til at beskæftige dig med disse spørgsmål:

  • Hvordan kan man mest hensigtsmæssigt nedbringe forureningen?
  • Skal vi bruge kvoter, grønne afgifter eller begge dele?
  • Skal man bygge en motorvej gennem særligt særprægede landskaber, når det delvist ødelægger landskabet, men til gengæld gør transporten langt lettere for mange mennesker og giver gevinster for bysamfundet?
  • Hvordan opgør vi den økonomiske værdi af miljøet?

Du får en grundlæggende viden om mikro-, velfærds- og miljøøkonomi, og hvilke økonomiske og lovgivningsmæssige rammer der er for anvendelsen af naturressourcer. Du lærer at bruge økonomiske teorier og principper til at analysere problemstillinger inden for miljøøkonomi og naturressourceforvaltning.

Opbygning

På tredje år skal du følge et temakursus, hvor du fordyber dig i tværfaglige problemstillinger. Tredje år – og hele din bacheloruddannelse – afsluttes med et bachelorprojekt i et selvvalgt emne.

Eksempler på projektemner kunne være:

  • Er tilskud til økologisk jordbrug den billigste måde at øge biodiversiteten på i Danmark?
  • Hvad er den samfundsmæssige værdi af naturgenopretning og skovrejsning?
  • Hvor meget koster det at opfylde forpligtelserne i EUs vandrammedirektiv?
  • Hvordan udfaser vi det nuværende forbrug af olie og gas bæredygtigt?
  • Hvordan når vi vores ”klima-mål” på den bedste måde?

Uddannelsen med specialiseringen i miljøøkonomi ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

1. år

Blok 1Blok 2Blok 3Blok 4

2. år

Blok 1Blok 2Blok 3Blok 4
Begrænset valgfrit kursusBegrænset valgfrit kursusValgfrit kursus

3. år

Blok 1Blok 2Blok 3Blok 4
Valgfrit kursusBegrænset valgfrit kursusBachelorprojekt
Valgfrit kursus

En blok hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge mindst ét af nedenstående begrænset valgfrie kurser:

Derudover skal du vælge mindst to kurser fra listen herunder:

Mød Naturressourcer

Mød de studerende, studielederen og underviserne, som fortæller om uddannelsen og studielivet. Du møder også to færdiguddannede i job.

Udlandsophold eller virksomhedsprojekt

Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.

Studieordning

Vil du gå i detaljen med uddannelsens faglige indhold, regler og eksamenskrav, skal du kigge i studieordningen – det juridiske grundlag for uddannelsen.

Der findes en studieordning for den enkelte uddannelse og en, der gælder på tværs af fakultetet.

Studieordningerne revideres ofte hvert år. Nye versioner af studieordningerne bliver senest offentliggjort i løbet af foråret.

Uddannelsestjek

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i naturressourcer. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Når du har afsluttet din bacheloruddannelse, vil du opnå titlen bachelor i naturressourcer.

Kompetencer inden for naturressourceområdet gør dig meget efterspurgt på arbejdsmarkedet, fordi du bl.a. kan bidrage til bæredygtige løsninger på udfordringer inden for fødevareforsyning, klima og miljø i Danmark og i udlandet.

FAQ Karrieremuligheder

Det første år på naturressourcer giver dig en grundlæggende naturvidenskabelig viden, og du bliver introduceret til emner som planter, jord, miljø, naturforvaltning, biodiversitet og klimaforandringer.

Derefter specialiserer du dig efter interesse inden for plantevidenskab, miljøvidenskab, naturforvaltning eller miljøøkonomi. Dine færdigheder og kompetencer som færdiguddannet afhænger derfor af, hvilken specialisering du vælger på andet år, samt hvilken kandidatuddannelse du vælger efter bacheloruddannelsen.

Læs mere om uddannelsen under Undervisning og opbygning

Med bacheloruddannelsen i naturressourcer får du direkte adgang til kandidatuddannelsen i Agronomi (Agriculture).

Du kan også søge ind på andre kandidatuddannelser, men du skal søge optagelse på samme måde som andre, der ikke har direkte adgang. Det kan fx være:

Dine karrieremuligheder som færdiguddannet afhænger af, hvilken specialisering du vælger på bacheloruddannelsen, og hvilken kandidatuddannelse du læser videre på.

Men du vil typisk kunne finde arbejde inden for udvikling og forskning i landbrugssektoren, fødevareindustrien eller inden for forædling. Kandidatgraden giver også mulighed for at arbejde som rådgiver inden for landbrug, skovbrug, miljøplanlægning og forvaltning, ligesom du kan blive underviser på universiteter og erhvervsskoler. Andre kandidater arbejder som konsulenter i regioner, kommuner, ministerier og styrelser.

Eksempler på konkrete jobs er:

  • konsulent i offentlige organisationer (kommuner, regioner, ministerier og styrelser, fx Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet eller Naturstyrelsen)
  • underviser og forsker, fx på universiteter eller i biotek- og medicinalvirksomheder
  • rådgiver i Landbrugets Rådgivningstjeneste, i ngo'er, i ingeniørfirmaer, i den finansielle branche eller i internationale udviklingsorganisationer
  • administrator eller forvalter inden for landbrug, havebrug, fødevarer, udviklingslande, miljø, klima, skov og natur både i Danmark, EU og internationalt, fx i FN
  • produktudvikler inden for fødevareproduktion og -industri
  • konsulent i brancheorganisationer, fx Landbrug og Fødevarer, eller ngo’er i relation til jordbrug, miljø, klima og udviklingslande
  • ææٳٱ.

Ja, det kan du.

Efter endt kandidatuddannelse kan du fortsætte på en 3-årig ph.d.-uddannelse, som er en egentlig forskeruddannelse. Det kan føre til en forskerkarriere på Københavns Universitet, et andet dansk universitet eller i udlandet.

Studieliv

Hvordan er det egentlig at læse naturressourcer?

Du har din hverdag på Frederiksberg Campus – et grønt område midt i byen, hvor du møder både danske og internationale studerende. Her veksler dagene mellem undervisning, gruppearbejde og pauser i haven eller i drivhuscaféen Væksthuset.

Du bliver en del af et studiemiljø, hvor samarbejde og fælles interesse for natur, klima og ressourcer fylder meget – både fagligt og socialt. Følg med på uddannelsens og få et indblik i hverdagen som studerende.

Studerende fortæller om studielivet

Man bliver bindeleddet mellem natur og mennesker

Tine læser naturressourcer og er især optaget af, hvordan vi bruger og beskytter jordens ressourcer:

Jeg synes, at både mennesker og natur er spændende, og med uddannelsen i naturressourcer bliver man bindeleddet mellem netop natur og mennesker: det drejer sig om klodens begrænsede ressourcer.

Læs flere interviews med studerende

"Med vertical farming kan man producere mere mad uden at være bekymret for tørke eller manglende sol." Asger Sten Eskildsen læser naturressourcer og arbejder med vertikalt landbrug i Zoologisk Have i København.

På loftet over en restaurant i Zoologisk Have tårner fire etager med grønne planter sig op. De står i kasser, hvor pumper og dyser i bunden sørger for, at de får præcis den mængde vand og næring, de har brug for, mens striber med kunstigt lys erstatter solens livgivende stråler.

Det kaldes vertical farming og er en ny form for landbrug, hvor man i stedet for traditionel dyrkning på flade marker i Guds fri natur har rykket produktionen inden døre. Her dyrker man i højden, uden brug af jord og under forhold, hvor alt kan styres ned til mindste detalje af landmanden.    

”Når man træder ind rummet, får man følelsen af at komme ind i en fugtig regnskov med planter overalt. Samtidig virker det ret hightech med det kunstige lys og de boblende lyde fra pumpesystemerne,” fortæller 25-årige Asger Sten Eskildsen.

Han studerer til daglig naturressourcer på Københavns Universitet og arbejder ved siden af for virksomheden Nextfood, som har et vertikalt landbrug i zoologisk have. For tiden leverer de salater, kål, koriander, thai basilikum og andre friske grøntsager og krydderurter til Københavnske restauranter.

Flere munde og klimakrise får landmænd til at se opad

Dyrkningsmetoden i højderne er ikke bare et smart indslag til hovedstadens fancy restauranter, men kan også være et svar på fremtidens voldsomt stigende befolkningstal, hvor mange flere munde sikkert skal kunne mættes uden at frygte for ændringer i vejr og klima og en høst, der måske slår fejl.

”Hvis vi snakker om en verden, hvor vi skal brødføde måske 10 milliarder mennesker, så handler det om effektivt at kunne producere flere fødevarer på et mindre areal. Med vertical farming kan man producere mere mad uden at være bekymret for tørke eller manglende sol,” forklarer Asger.

Den kontrollerede dyrkning gør også, at man kan spare op til 95 procent af den mængde vand, som man ellers ville bruge ude på marken. Samtidig kan man helt undgå pesticider og andre plantegifte, fordi produktionen indenfor er fri for de skadedyr, som lever ude i naturen.

Kaninhul på Youtube og grøntsager i Saharas ørken

For Asger startede vejen ind i vertical farming gennem et kaninhul på Youtube fyldt med naturdokumentarer og videoer om, hvordan man lavede små, jordfri, indendørs landbrug.

”Jeg blev virkelig bidt af den nytænkende måde at gå til dyrkning på, og det fik mig til at søge ind på naturressourcer. Her kom jeg med på et projekt, hvor vi en aften om ugen arbejdede på et dyrkningsanlæg i kælderen,” fortæller Asger, der lige nu selv tester et anlæg i sin lejlighed med chilli, salat og tomat.

På kandidaten og i årerne efter studiet håber Asger på at komme ud i verden og arbejde videre med vertical farming og måske arbejde som konsulent på projekter med nye former for dyrkning af fødevarer.

”Jeg håber på at kunne tage ud i verden og besøge steder, hvor de har brug for alternative dyrkningsmetoder. Fx har de saltvandskølede drivhuse i Sahara-ørkenen, som kunne være interessante at se nærmere på,” siger Asger.

Nicolai er 24 år og læser naturressourcer på første år. Han har netop afsluttet det første halve år på bacheloruddannelsen. Her fortæller han om de tanker, han gør sig om den første tid på studiet og fremtiden.


Hvorfor læser du naturressourcer?

Jeg har længe haft en stor interesse for naturvidenskab. Min interesse for faget startede tilbage i folkeskolen, da jeg lavede en opgave om global opvarmning, hvor jeg i den forbindelse så Al Gores dokumentarfilm ”An Inconvenient Truth”, for at forstå problemet.

Siden da har miljøproblemer været et emne, som jeg går meget op i. Naturressourcestudiet åbner op for mange mulige veje indenfor den naturvidenskabelige verden. Lige nu håber jeg på, at jeg i fremtiden kommer til at arbejde med forebyggelse af miljøproblemer.

Hvordan har det første halve år på uddannelsen været?

Starten på naturressourcer var intens. Ikke på en måde der har skræmt mig, men det gav mig derimod mere blod på tanden til at forstå og holde den viden jeg fik op mod verden udenfor. Undervisningen, der var en kombination af forelæsninger, øvelser og ekskursioner, var med til at gøre, at jeg nu forholdsvis nemt kan bruge min nye viden i praksis og se, hvordan den kan bruges i fremtiden.

En anden ting der virkelig også har gjort mig glad for mit valg af studie, er bl.a. det projekt, vi har arbejdet med det første halve år. Under projektet fik vi stort set frie tøjler. Vi blev sat sammen i grupper, hvor vi selv skulle finde et problem, vi gerne ville arbejde med og derefter udarbejde en problemstilling.

Undervejs var der dygtige undervisere, som hjalp med det faglige og gruppearbejdet. For mig var det en spændende udfordring. Det bedste var, at jeg allerede kunne trække en del af den viden, jeg fik fra forelæsninger og øvelser direkte over i projektet. Det gav virkelig mening for mig.

Hvilken specialisering overvejer du, og hvorfor?

Når det kommer til specialisering, har jeg ikke endeligt bestemt mig for, hvad jeg vil. Der er nemlig spændende elementer ved alle de forskellige specialiseringer.

Jeg har dog alligevel snævret det ind til, at det står mellem plantevidenskab og miljøvidenskab. Begge disse specialiseringer berører miljøet på forskellige måder, enten med særligt fokus på sikring af rent grundvand, eller hvilke afgrøder der har størst positiv effekt på miljøet.

Hvorfor valgte du at skifte til naturressourcer efter at have læst geologi tidligere?

På trods af, at jeg har haft en interesse for miljøet siden folkeskolen, har det ikke altid været den vej, jeg tænkte, at jeg ville gå. Inden jeg startede på naturressourcer, studerede jeg geologi, fordi det også er en naturvidenskabelig uddannelse, og så har jeg altid syntes, at det med fossiler var ret sejt.

Men som tiden gik på geologistudiet, begyndte jeg at miste interessen for det felt. Jeg endte derfor med at stoppe på studiet, og valgte i stedet at holde en pause på ca. 5-6 måneder.

Her fik jeg muligheden for at overveje, hvad jeg nu ville. Jeg blev ved med at komme tilbage til det med miljøet og landbrug. Og så poppede naturressourcer op. Jeg var til åbent hus på uddannelsen, udnyttede muligheden for at være ”studerende for en dag”, og derefter var der ingen tvivl om, at jeg skulle læse naturressourcer.

Oplev studielivet på naturressourcer

Hør Helene fortælle om studiemiljøet og livet som studerende på naturressourcer.

Dyk ned i det faglige på naturressourcer

Mød Helene og hør om, hvad du lærer på uddannelsen i naturressourcer.

En studiestart for alle

Er du nysgerrig på studiestarten? 

Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.

Læs om studiestart på bacheloren

Studielivet på KU

Lær Frederiksberg Campus at kende

Undervisningen foregår på Frederiksberg Campus, som ligger i grønne omgivelser mellem Rolighedsvej, Thorvaldsensvej og Bülowsvej. 

Her hører uddannelser indenfor naturvidenskab og sundhedsvidenskab hjemme.

Læs mere om Frederiksberg Campus

Læs om studielivet på KU

Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet?

Find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter og alt muligt andet, et studieliv indeholder.

Læs om studielivet på KU

Mød de studerende

Jeg synes, det er mega spændende at dykke meget ned i noget og blive lærd.

Besøg os

Kontakt vejledningen

Spørgsmål om studievalg og optagelse

Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.

  • ansøgning og optagelse i kvote 1 eller kvote 2
  • adgangskrav
  • uddannelsernes faglige indhold og opbygning
  • studielivet
  • studievalg eller studietvivl
Kontakt studievejledningen

Her ligger uddannelsen

  • Frederiksberg Campus, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C.

Spørgsmål og svar om en bacheloruddannelse i naturressourcer

Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.

Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.

Studieåret er delt op i blokke:

  • Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
  • Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni

Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende. 

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at

  • forberede dig til eksamen
  • deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

Du kan bruge ugen på at

  • gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
  • forberede dig til dine næste kurser
  • deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
  • holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nytskema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.

Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.

På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under . Du finder skemagruppen til højre på kursets side.

Sådan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

Skemaet viser ugedagene og tider: Mandag fra kl. 8 til kl. 12: Skemagruppe B Mandag fra kl. 13 til kl. 18: Skemagruppe C Tirsdag fra kl. 8 til kl. 12: Skemagruppe A Tirsdag fra kl. 13 til kl. 18: Skemagruppe B Onsdag fra kl. 8 til kl. 18: Skemagruppe C Torsdag fra kl. 8 til kl. 18: Skemagruppe A Fredag fra kl. 8 til kl. 13: Skemagruppe B Fredag fra kl. 13 til kl. 17: Skemagruppe D.

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:

  • Mandag kl. 8.00-12.00
  • Tirsdag kl. 13.00-18.00
  • Fredag kl. 8.00-13.00

Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

  • forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende.
  • øvelsestimer, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt.
  • laboratorieundervisning med praktiske forsøg.
  • ekskursioner.

Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.

Du vil typisk have ca. 24 timers undervisning om ugen.

Du har enten to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok (et studieår består af fire blokke).

Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halve undervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.

I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om

  • hvor meget undervisning de har
  • hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.

Du skal regne med ca. 26 timers forberedelse om ugen inklusive eksamensforberedelse.

Du planlægger selv din forberedelse

Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.

Om du kommer til at bruge 26 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære. 

Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.

Din forberedelse kan fx bestå i, at du

  • skriver opgaver
  • forbereder øvelser
  • læser undervisningsmateriale
  • laver gruppearbejde

Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.

Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.

På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.

Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde selvstændigt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under .

Vær med i en studiegruppe

Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.

I din studiegruppe kan du

  • forberede dig til undervisningen
  • vende din tvivl om det faglige stof
  • samarbejde omkring opgaver på studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra æø.

Noget læsestof vil være

  • svært, fordi det er helt nyt for dig
  • lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Du vænner dig til det engelske

Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.

Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.

Lignende uddannelser