Om uddannelsen

Musikvidenskab er studiet af musik og lyd i bredeste forstand – på tværs af grænserne mellem musikgenrer, kulturer og historiske perioder. 

Selvom uddannelsen er overvejende teoretisk og fokuserer på analyse, fortolkning, feltarbejde og forskellige nye forskningsmetoder, er musikudøvelse en meget vigtig del af studiet

Hvad er det særlige ved musikvidenskab på KU?

Du arbejder med musikantropologi, populærmusik, musikhistorie, analyse, lydkulturstudier og kulturteori. Uddannelsen indeholder også elementer af praktisk musikudøvelse. På musikvidenskab arbejder du med alle former for ny og ældre musik, herunder alle former for lyde, der kan tolkes æstetisk.

Hvad bidrager man med som kandidat?

Som kandidat kan du bidrage med kulturel og historisk viden om musik og musikkulturer. Du kan arbejde i musik- og kulturinstitutioner, undervisning, med medieproduktion eller forskning. Du kan fx blive musikskribent, gymnasielærer, radiovært, musikproducent eller lede en kulturinstitution.

Adgangskrav og optagelse

For at søge optagelse på denne kandidatuddannelse skal du være i gang med, eller have afsluttet, en adgangsgivende bacheloruddannelse eller en anden tilsvarende dansk eller udenlandsk uddannelse, som vi vurderer som relevant. Du søger optagelse gennem ansøgningsportalen.

Nedenfor kan du læse mere om adgangskrav og hvilke dokumenter du skal uploade i ansøgningsportalen. 

Kandidatreform

Der arbejdes for øjeblikket på en national reform af universiteternes kandidatuddannelser, der vil træde i kraft fra kandidatoptaget 2028. Se hvad det betyder for KU's kandidatuddannelser og for dig.

Adgangskrav

Hvis du har afsluttet, eller forventer at afslutte, en adgangsgivende uddannelse inden studiestart, kan du søge ind på en kandidatuddannelse.

Akademiske adgangskrav

Du er garanteret en plads på uddannelsen, hvis du har nedenstående uddannelse og søger ind rettidigt: 

  • Musikvidenskab fra Københavns Universitet (retskravsbachelor)

Du kan vente op til tre år med at bruge retskravet. 

Læs om hvordan du søger ind

Hvis du har en af nedenstående bacheloruddannelser, opfylder du alle adgangskrav til kandidatuddannelsen i musikvidenskab:

  • Musikvidenskab fra Københavns Universitet (retskravsbachelor)
  • Musikvidenskab fra Aarhus Universitet
  • Musik fra Aalborg Universitet

NB. Selvom du opfylder adgangskravene, er du ikke garanteret en plads på uddannelsen medmindre du har retskrav og søger rettidigt.

Læs om hvordan du søger ind.

Se hvilke kandidater på KU, din bachelor er forhåndsgodkendt til at give adgang til

Du kan stadig søge om optagelse, hvis din bachelor ikke automatisk opfylder adgangskravene. Du tages i betragtning til optagelse, hvis det vurderes, at du har:

  • en humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med minimum 90 ECTS inden for musikvidenskab. Heraf skal mindst 30 ECTS modsvare fagelementer såsom musikhistorie og musikhistorisk metode, populærmusikstudier og musikalsk antropologi samt musikvidenskab, æstetik og kulturteori, og mindst 30 ECTS skal modsvare fagelementer såsom analyse og satslære 1 og 2, praktiske discipliner 1 og 2 og musikledelse med arrangement fra bacheloruddannelsen i musikvidenskab på Københavns Universitet.

Læs om hvordan du søger ind

Sprogkrav

Du skal dokumentere, at du opfylder sprogkravene Dansk A og Engelsk B, med mindre du har retskrav til uddannelsen.

Vær opmærksom på, at du skal have dokumentationen klar ved ansøgningsfristen.

Læs mere om hvordan du dokumenterer sprogkravene

Gymnasiesidefag

Hvis du vil søge ind på den gymnasierettede kandidatuddannelse, er det en forudsætning, at du har bestået den adgangsgivende bacheloruddannelse samt bachelordelen af det sidefag, du har valgt. 

Du skal desuden huske at vælge centralfag og sidefag samtidig, når du sender en ansøgning i Ansøgningsportalen. Det gør du ved at vælge centralfaget “med gymnasierettet sidefag” og dernæst vælge sidefaget under “2-faglig kandidatuddannelse”.

Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at bytte om på centralfag og sidefag.

ԲøԾԲڰ

Studiestart i september

1. marts kl. 23:59

ԲøԾԲڰ for alle ansøgere
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger den 16. januar. Du vil modtage svar senest 15. maj.

Sådan prioriterer vi din ansøgning

Her kan du se hvor mange studiepladser, vi udbyder på uddannelsen, samt fordelingen af optagne studerende sidste år.

Optagelsestal musikvidenskab 2026
Antal studiepladser 36*
Optagelsestal musikvidenskab 2025
Optaget (heraf med start i februar) 32 (0)
Adgangsfordeling (retskrav/andet) 91% / 9%
Բø 49
Aldersgennemsnit 27
Nationalitet (dk/international) 94% / 6%

*Uddannelsen er dimensioneret, så antal udbudte studiepladser gælder for studieåret 2026/27. 

Retskravsbachelorer bliver altid optaget. I tabellen ovenfor kan du se fordelingen mellem retskravsansøgere og andre ansøgere ved seneste optagelse.

Hvad er et retskrav, og hvor længe gælder det?

Hvis der efter optag af retskravsbachelorer er flere kvalificerede ansøgere end udbudte studiepladser, prioriteres ansøgerne efter følgende kriterier:

  • Antal ECTS i kurser inden for musikvidenskab på den adgangsgivende bacheloruddannelse
  • Redegørelse for akademisk relevans
  • Relevant erhvervserfaring

Undervisning og opbygning

Når du læser musikvidenskab, analyserer og tolker du musik og musikkultur. Afdelingens særlige område er den europæiske kunstmusik fra middelalderen til i dag, vores dages populærmusik og fremmede kulturers musik. Musikudøvelse er en vigtig del af musikstudiet.

De musikstuderende tilbydes undervisning inden for musikanalyse og musikhistorie lige som de også modtager undervisning i satsteknik og arrangement. Afdelingens lærere underviser i klaver, sang og  rytmisk musik- og korledelse.

Uddannelsens opbygning

Kandidatuddannelsen i musikvidenskab er på to år og bygger videre på den viden, du har fået på din bacheloruddannelse. Uddannelsen afsluttes med et speciale.

Vælg imellem to profiler

Du kan vælge imellem to forskellige profiler på uddannelsen, den gymnasierettede profil og den almene profil. Med den gymnasierettede profil får du kompetencer til at kunne undervise i fx gymnasieskolen. 

Her kan du se det anbefalede studieforløb for kandidatuddannelsen i musikvidenskab med almen profil.

1. år

1. semester2. semester
(15 ECTS) (15 ECTS)
(15 ECTS) (15 ECTS)

2. år

3. semester4. semester
Kandidattilvalg (15 ECTS)Speciale (30 ECTS)
Kandidattilvalg (15 ECTS)

Her kan du se det anbefalede studieforløb for kandidatuddannelsen i musikvidenskab med gymnasierettet profil.

1. år

1. semester2. semester
(15 ECTS) (15 ECTS)
Kandidatsidefag (15 ECTS)Kandidatsidefag (15 ECTS)

2. år

3. semester4. semester
(15 ECTS)
eller
(15 ECTS)
Speciale eller speciale med produkt (30 ECTS)
Kandidatsidefag (15 ECTS)

Udlandsophold, praktik og tilvalg

Udlandsophold

Der er rig mulighed for at komme på udlandsophold i Europa eller i resten af verden. Københavns Universitet har mange samarbejdsaftaler med internationale universiteter.

Læs om at tage på udveksling

Valgfrihed på uddannelsen

På kandidatuddannelsen har du mulighed for at læse tilvalgskurser udenfor musikfaget for at supplere din faglighed. Du kan også tage i praktik og afprøve dine færdigheder i praksis.

Forskning i musikvidenskab

Forskningen på musikvidenskab har traditionelt været den europæiske musiks historie. Dette er fortsat et kerneråde suppleret med musikteori, populærkultur og udvikling af analysemetoder.

Afdelingens styrke har historisk været forskning i den europæiske musiks historie. Musikhistorie omfatter såvel kompositionsmusik som populærmusik, og man lægger vægt på stor bredde i analytisk og metodisk tilgang til emnerne. Inden for dette kerneområde betragtes forskningsområderne jazz, populærmusik og musiketnologiske emner (verdensmusik) dels som en særlig gruppe, der har egne forskningstraditioner, og dels som med- og modspiller til forskningen i musikvidenskabens traditionelle genstandsområde, kunstmusikken.

Beskæftigelse med musikteori og udvikling af analysemetoder såvel systematisk som i historisk perspektiv betragtes som højtprioriterede interessefelter, der er af afgørende betydning for udvikling af kandidatuddannelsens kerneområde.

Studieordning

Vil du gå i detaljen med uddannelsens faglige indhold, regler og eksamenskrav, skal du kigge i studieordningen – det juridiske grundlag for uddannelsen.

Der findes en studieordning for den enkelte uddannelse og en, der gælder på tværs af fakultetet.

Studieordningerne revideres ofte hvert år. Nye versioner af studieordningerne bliver senest offentliggjort i løbet af foråret.

Karrieremuligheder

Når du har afsluttet din kandidatuddannelse, vil du opnå titlen cand.mag i musikvidenskab.

Jobmuligheder

Arbejdsmarkedet for kandidater i musikvidenskab er bredt, og på kandidatuddannelsen kan du profilere uddannelsen i forskellige retninger. 

Mange færdige kandidater fra musikvidenskab arbejder indenfor undervisning i gymnasieskolen og på musikskoler, kulturadministration fx i statslige organer, interesseorganisationer og pladeselskaber, formidling og journalistik, PR- og marketing eller som udøvende musikere. 

Nogle stykker deres arbejdsliv sammen af flere deltidsjobs, ikke mindst de aktivt udøvende musikere, der ofte også har anden beskæftigelse på deltid.

Det kan være en god idé at benytte mulighederne for at supplere din uddannelse med et andet fag, fx et gymnasiesidefag, tilvalgskurser eller praktik. På den måde kan du tone din uddannelse i den retning, du gerne vil.

Her kan du arbejde

Her kan du se en liste over virksomheder, som kandidater fra musikvidenskab har fundet ansættelse i. Husk, at det kun er et udpluk: Mulighederne er mange.

  • Københavns Åbne Gymnasium
  • Danmarks Radio
  • Musikteatret Undergrunden
  • Copenhagen Business School
  • Sekretariat for Ny Kompositionsmusik
  • AOF
  • Musikfabrikken Lautrupgaard
  • Københavns Universitet
  • Dansk Oplysnings Forbund
  • Københavns Kommunes Ungdomsskole - Byhøjskolen
  • Seminarer.dk

Studieliv

Studiemiljøet på musikvidenskab er præget af sang og musik.

Mange studerende synger i musikvidenskabs kor, spiller i bands eller deltager i en social eller faglig forening.

Fællesskab med andre kultur- og kunstfag

Musikvidenskab er en del af Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK), som også rummer en række andre kunstneriske og kulturorienterede uddannelser.

Studiemiljøet på instituttet underbygges gennem både faglige og sociale tilbud, der spænder fra faglig indflydelse gennem fagråd og fordybelse på læsepladser til hyggeligt samvær i fagrådscaféen Roland Bar og redaktionelt arbejde med IKK’s fagblade.

Faglige og sociale foreninger, du kan blive en del af

Musikvidenskabs eget Melodi Grandprix afholdes hvert år i marts måned, hvor studerende fra alle årgange optræder med egne originalkompositioner og dyster om at vinde den traditionsrige sangkonkurrence.

Du kan læse mere om MiGP, se billeder fra showet og høre tidligere års vindersange på

Hvert år opsætter Musicalforeningen på Det Humanistiske Fakultet, hvor musikvidenskab holder til, en musical, der er skrevet, komponeret, spillet, sunget, instrueret og produceret af studerende fra fakultetet - heraf mange studerende fra musikvidenskab. Musicalen er med til at skabe sammenhold og dele faglige erfaringer på tværs af uddannelserne.

Akustisk Årstid arrangerer små akustiske koncerter ca. 1 gang pr. semester, hvor man kan melde sig til at komme og spille eller se sine medstuderende fremfører egne eller andre kompositioner.

Roland Bar er drevet af og for de studerende. Caféen består af et stort cafélokale med panoramavinduer og udsigt over kanalen samt et lobbyområde uden for caféen med sofaer, bordfodboldbord og det til stedet producerede installationskunstværk "Gravitypull (tourist) why thee implodes" af Ivan Perard og Marcus von Platen.

FLIKK arrangerer månedlige tema-filmaftener for alle på IKK. Studenterbaren Roland Bar bliver forvandlet til Amagers hyggeligste biograf. Du kan sidde i bløde sofaer, drikke sodavand og spise slik og popcorn imens du ser film på stormskærm med dine studiekammerater.

Fagrådene på instituttet fungerer som demokratiske systemer, hvor studerende har stor indflydelse på uddannelserne - større indflydelse end mange af jer nok har været vant til fra gymnasiet, HF eller lignende. 

Støder du undervejs i dine studier på ting, der ikke fungerer, har du visioner for, hvordan du synes uddannelserne burde se ud, eller er du bare interesseret i at vide mere om, hvad der sker på studierne generelt, så bør du kigge forbi til et fagrådsmøde.

Alle studerende er medlemmer af fagrådet og er altid velkomne til fagrådsmøder, uanset om du deltager i bestyrelsesarbejdet eller ikke.

ELEKTRONIKK er et åbent og hyggeligt fællesskab, der gennem Musikvidenskabeligt Fagråd og Tuborgfondet har fået adgang til en DJ-pult, som vi giver uformel undervisning i et par gange om måneden. 

Målet er at klæde jer på til at sammensætte og performe jeres eget DJ-set, når ELEKTRONIKK og Roland Bar holder Klub Roland hen mod slutningen af semesteret.

Musikvidenskab har deres helt eget fodboldhold, nemlig FC Kvint. Alle, som har lyst til at være med, er velkomne. 

Hvis man er tørstig på mere end blot en træning om ugen, kan man desuden vælge at melde sig til kampene, hvor FC Kvint dyster mod andre fag fra KU i den årlige uni-turnering.

Mange af fagområderne på instituttet har deres eget uafhængige fagblad eller tidsskrift, hvor studerende deltager i eller står for hele produktionen:

IKK Artist Talks er en række uformelle samtaler mellem kunstnere fra den danske såvel som den internationale kunstscene og studerende ved IKK. IKK Artist Talks' primære formål er at skabe kontakt mellem den akademiske og den udøvende del af kunstverdenen, mellem de studerende og kunstnerne.

IKK Artist Talks arrangeres af Fagrådet for Kunsthistorie og Visuel Kultur.

Lær Søndre Campus at kende

Undervisningen foregår på Søndre Campus, som ligger på Islands Brygge på Amager. 

Cirka 15.000 studerende læser på en af de godt 100 uddannelser, der hører hjemme på Søndre Campus.

Læs mere om Søndre Campus

Læs om studielivet på KU

Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet? 

Find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter og alt muligt andet, et studieliv indeholder.

Læs om studielivet på KU

Kontakt vejledningen

Spørgsmål om studievalg og optagelse

Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.

  • ansøgningsprocedurer og den digitale ansøgningsportal
  • adgangskrav, sprogkrav og dokumentation
  • uddannelsernes faglige indhold og opbygning
  • studielivet
  • karrieremuligheder
  • studievalg eller studietvivl
Kontakt studievejledningen

Har du spørgsmål til den digitale ansøgning?

Find quickguides, vejledninger og FAQ i vores guide til ansøgningsportalen 

Ved tekniske problemer kontakt IT-support på:

Mail: it-service@adm.ku.dk // Tel: 35 32 32 32

 

Her ligger uddannelsen

  • Søndre Campus, Karen Blixens Plads 8, 2300 København S.

Lignende uddannelser