Jeg var sulten efter at udvikle mig

Med en kandidat i STEM-undervisning er Marie-Louise Krarup g氓et fra at v忙re rutineret grundskolel忙rer til at v忙re ny i rollen som l忙reruddanner.

Marie-Louise Krarup havde egentlig planlagt at tage uddannelsen i STEM-undervisning som erhvervskandidat 鈥� fire 氓rs studier p氓 deltid og undervisning i folkeskolen ved siden af. Allerede f酶rste dag gik det op for hende, at hun ikke havde t氓lmodighed til den plan.  

鈥淛eg var sulten efter at bygge noget p氓 min faglighed, og jeg havde lyst til at rykke mere p氓 min udvikling,鈥� fort忙ller Marie-Louise Krarup, der blev f忙rdig som kandidat i sommeren 2022. 

Efter en snak med sin dav忙rende leder tog Marie-Louise Krarup orlov og skiftede til den to氓rige kandidat efter f酶rste semester. 

鈥淛eg havde g氓et i nogle 氓r med en erkendelse af, at jeg ved mange ting p氓 9. klasses niveau,鈥� siger hun.  

鈥淛eg har taget nogle kurser tidligere, men jeg havde savnet en mulighed for at bygge ovenp氓 for os naturfagsl忙rere. S氓 da jeg s氓 den her kandidat, t忙nkte jeg, det her skal jeg.鈥�

Allerede inden de f酶rste sider af specialet er skrevet f忙rdig, var Marie-Louise klar over, at hun ikke ville tilbage og undervise i folkeskolen.  

鈥淛eg kunne m忙rke, at jeg ikke skulle blive fultidsl忙rer igen,鈥� siger hun.  

鈥淛eg var meget grebet af at v忙re med til at forske, udvikle og afpr酶ve metoder, som kommer flere til gavn end den 8. klasse, man lige st氓r i. Og give det videre til nogen, som kan udbrede det.鈥� 

Gennem et studiejob i LabSTEM Nord havde Marie-Louise Krarup f氓et tilbud om at forts忙tte karrieren som forskningsassistent. Men hen imod slutningen af specialet bliver hun fanget ind af et opslag om en underviserstilling p氓 UCN i Aalborg. 

鈥淛eg vidste ikke helt, hvordan det ville v忙re i nogle af de to stillinger. Det var to fremmede og meget forskellige verdener for mig,鈥� siger Marie-Louise Krarup.  

鈥淚 sidste ende kunne jeg m忙rke, at jobbet p氓 UCN virkede som en naturlig forl忙ngelse af at v忙re folkeskolel忙rer. Og nu er jeg rigtig glad for at v忙re her. Det er virkelig fantastisk.鈥� 

Genopfrisker fagviden 

Indtil videre har Marie-Louise Krarup p氓 UCN undervist flere hold i fysik 鈥� et fag hun selv underviste elever i p氓 udskoling.  

鈥淛eg har meget undervisningserfaring at tr忙kke p氓 og mange eksempler, jeg kan tage frem. Det er i det fagfaglige, hvor jeg l忙gger mest energi i min forberedelse,鈥� fort忙ller Marie-Louise Krarup, der godt kan m忙rke, at hun i mods忙tning til mange af sine kollegaer ikke har taget en fagkandidat i fx fysik. 

鈥淛eg har en kandidat i nogle bredere didaktiske metoder. S氓 jeg har ikke noget problem med at st氓 og undervise, men jeg skal stadig finde det rigtige fysikfaglige niveau. Og det er lidt modsat de andre undervisere, som har en kandidat i et fag, og s氓 skal de i gang med at l忙re, hvordan man underviser,鈥� siger hun.  

鈥淟ige nu er jeg ny, s氓 jeg l忙ner mig op ad de andre. Og s氓 supplerer jeg med nogle kurser, s氓 jeg kan genopfriske min faglige viden.鈥� 

Fra strategi til l忙rer 

Det nye job, kandidaten og s忙rligt specialet har givet Marie-Louise Krarup lyst til at g氓 mere i retning af forskning.  

鈥淛eg har g氓et og leget med tanken om en ph.d. p氓 et tidspunkt. Det kunne komme til at handle om udbredelsen af STEM-undervisning,鈥� fort忙ller hun.  

鈥淒et, jeg har opdaget, er, at der er ret langt fra de nationale indsatser omkring STEM-undervisning og s氓 ned til den menige l忙rer. Jeg har ikke fornemmet, at det er dryppet ret langt ned ad endnu. S氓 jeg synes, det er interessant at se p氓, hvordan man kan komme til at implementere det i praksis, n氓r man er udfordret af en skemastruktur.鈥� 

Indtil da har Marie-Louise Krarup flere muligheder for at dyrke den tv忙rfaglige tilgang til undervisning, som hendes kandidatuddannelse l忙gger v忙gt p氓. Igennem naturfagsakademiet NAFA har hun f氓et mulighed for at arbejde med f忙llesfaglig og tv忙rg氓ende undervisning. Samtidig har UCN vedtaget en forskningsstrategi, der har fokus p氓 STEAM. 

鈥淪氓 jeg kan godt se for mig, at undervisning kommer til at glide i baggrunden p氓 et tidspunkt. Lige nu har jeg det dog fint med at stikke fingeren i jorden, der hvor jeg nu er landet,鈥� siger Marie-Louise Krarup. 

Det fede er at t忙nke kreativt p氓 tv忙rs af fag

Simon Funch var overbevist om, at han skulle ud og undervise efter endt l忙reruddannelse. S氓 faldt han over kandidaten i STEM-undervisning, og nu bringer han virksomheders virkelighed ind i undervisningen for 脜ben Virksomhed.

鈥淗vad skal vi egentlig bruge det til?鈥� 

Sp酶rgsm氓let er ikke bare blevet stillet af Simon Funchs elever i adskillige matematiktimer. Det var ogs氓 et sp酶rgsm氓l, han selv havde om kandidatuddannelsen i STEM-undervisning, efter han startede p氓 det allerf酶rste hold i 2020.  

鈥淰i var den f酶rste 氓rgang, s氓 der var ikke nogen udefra, der vidste hvad vi kunne,鈥� fort忙ller Simon Funch, der i sommeren 2022 blev en af de allerf酶rste kandidater i STEM-undervisning. 

鈥淒er var en frustrationsperiode, hvor vi spurgte os selv og hinanden, hvad vi blev gode til.鈥� 

Da muligheden b酶d sig, besluttede han sig for at bruge et valgfrit modul til at komme i virksomhedspraktik hos 脜ben Virksomhed.  

鈥淛eg vidste jo godt, at jeg efter kandidaten kunne g氓 ud og blive l忙rer og have mere i rygs忙kken. Men jeg var nysgerrig efter at pr酶ve noget helt andet og se, hvad jeg ellers kunne.鈥� 

Hvad der startede som noget helt andet blev til det helt rigtige for Simon Funch. Siden han afleverede sit speciale 鈥� som i 酶vrigt ogs氓 handlede om 氓ben skole - har han som konsulent i 脜ben Virksomhed v忙ret med til at lave virksomhedsbes酶g for folkeskoler og gymnasier. 

鈥淒et fede er egentlig muligheden for at v忙re kreativ og lege med, hvordan fagene kan komme i spil. Det er interessant at t忙nke fagene p氓 tv忙rs og ind i nogle helt andre kontekster, 鈥� siger han.  

鈥淯de i virksomhederne kan du virkelig f氓 svaret p氓, hvad fx matematik skal bruges til. Her kan man f氓 lov til at n酶rde ned i alle de steder, hvor man bruger kompleks matematik - ogs氓 steder, hvor man m氓ske ikke forventede at finde det.鈥�

Den store fort忙lling 

Evnen til at t忙nke fagene p氓 ny er noget af det, som Simon Funch har taget med videre fra kandidatuddannelsen.  

鈥淜andidaten har givet mig en helt anden 氓ben tilgang til fagene. Matematik og naturfag er ikke bare, som vi altid har gjort det. Jeg har l忙rt at se ting p氓 andre m氓der og pr酶ve nye ting af,鈥� forklarer han. 

鈥淛eg kom jo lige fra l忙reruddannelsen og f酶lte at jeg vidste, hvad matematik er. Men det blev vendt p氓 hovedet p氓 kandidaten. I stedet for at tage udgangspunkt i regning og geometri, s氓 tager vi udgangspunkt i at kunne modellere virkeligheden - og s氓 f氓r eleverne faktisk l忙rt det andet hen ad vejen.鈥� 

Simon Funch blev fanget af muligheden for at se et samfundsrelevant problem, som den store fort忙lling, der kan binde de enkelte fag sammen og give meningen. 

鈥淢atematik og naturfag kan f酶les meget forskellige og har forskellige arbejdsmetoder. Men man kan finde og arbejde ud fra det, de har til f忙lles, frem for at fokusere p氓 forskelle.鈥� 

Fagene i spil 

I dag er ideen om fagenes f忙llesm忙ngde en fast brik i Simon Funchs arbejde, n氓r undervisningsforl酶b og fag skal spille sammen med det, der foreg氓r ude i en virksomhed.  

鈥淒et er l忙rere, der udvikler forl酶bene, men det er min opgave at se p氓, hvordan noget fagligt passer ind i virksomhedernes komplekse virkelighed. Det er ikke s氓dan, at man kan udpege en enkelt ting, s氓 man er n酶dt til at v忙re s酶gende for at finde ud af, hvordan fagene spiller ind i den sammensatte virkelighed,鈥� siger han, og n忙vner som eksempel et bes酶g i en virksomhed, der arbejder med 3D-printere.  

鈥淗er er der b氓de noget relevant for design- og h氓ndv忙rksfag. Men du kan ogs氓 se en engineering-tankegang, hvor man pr酶ver ting af p氓 en billig m氓de. Og der er ogs氓 en del matematik i form af former, figurer og arealer. P氓 den m氓de f氓r man sporet sig ind p氓 den vinkel, man skal arbejde med i undervisningen f酶r og efter bes酶get,鈥� fort忙ller Simon Funch.  

Rigeligt tid til at v忙re l忙rer 

Det var egentlig ikke Simon Funchs oprindelige plan at styre uden om klassev忙relset.  

鈥淛eg gik hele l忙reruddannelsen og sagde, at jeg i hvert fald ikke skulle l忙se videre og slet ikke med det samme. Og s氓 faldt jeg over den her uddannelse, og s氓 kunne jeg alligevel ikke lade v忙re,鈥� fort忙ller han.

Der er da ogs氓 stadig dage, hvor Simon Funch savner at undervise. 

鈥淟ige nu har jeg en mulighed her, som jeg har grebet. Og s氓 kan det v忙re jeg om tre eller ti 氓r f氓r en ny mulighed - og det kan sagtens v忙re at skulle tilbage og undervise en 8. klasse. Jeg skal v忙re p氓 arbejdsmarkedet i 50 氓r, s氓 der er rigeligt tid til at v忙re l忙rer p氓 et tidspunkt.鈥�