Om uddannelsen

Kandidatuddannelsen i fransk sprog og kultur giver dig indsigt i fransk sprog og de fransktalende landes litteratur, historie og kulturforhold. Du får viden om en lang række sproglige, kulturelle, litterære og samfundsrelaterede aspekter af den fransktalende verden, det vil sige Frankrig og for eksempel Belgien, Schweiz, Québec eller de tidligere kolonier i Afrika. Du kan tone din uddannelse i den retning, du synes er interessant.

Hvad er det særlige ved fransk sprog og kultur på KU?

Kandidatuddannelsen i fransk sprog og kultur på Københavns Universitet giver en dybdegående indsigt i fransk sprog samt de fransktalende landes litteratur, historie og kultur. Studerende kan specialisere sig gennem valgfrie kurser og projektorienterede forløb, herunder muligheder for studieophold i udlandet.

Hvem kan læse fransk sprog og kultur?

Kandidatuddannelsen i fransk sprog og kultur er for dig, som har en interessere i de fransksprogede lande og det franske sprog. Du skal vælge en kandidatuddannelse i fransk, hvis du ønsker at fordybe dig i sproglige og kulturelle emner og bygge oven på dine kompetencer opnået på din bacheloruddannelse.

Mød os til Åbent Hus

Vil du starte på KU til september?

Søg inden ansøgningsfristen 1. marts

Adgangskrav og optagelse

For at søge optagelse på denne kandidatuddannelse skal du være i gang med, eller have afsluttet, en adgangsgivende bacheloruddannelse eller en anden tilsvarende dansk eller udenlandsk uddannelse, som vi vurderer som relevant. Du søger optagelse gennem ansøgningsportalen.

Nedenfor kan du læse mere om adgangskrav og hvilke dokumenter du skal uploade i ansøgningsportalen. 

Kandidatreform

Der arbejdes for øjeblikket på en national reform af universiteternes kandidatuddannelser, der vil træde i kraft fra kandidatoptaget 2028. Se hvad det betyder for KU's kandidatuddannelser og for dig.

Adgangskrav

Hvis du har afsluttet, eller forventer at afslutte, en adgangsgivende uddannelse inden studiestart, kan du søge ind på en kandidatuddannelse.

Akademiske adgangskrav

Du er garanteret en plads på uddannelsen, hvis du har nedenstående uddannelse og søger rettidigt: 

  • Fransk sprog og kultur fra Københavns Universitet (retskravsbachelor) 

Du kan vente op til tre år med at bruge retskravet. 

Læs om hvordan du søger ind

Hvis du har en af nedenstående bacheloruddannelser, opfylder du alle adgangskrav til kandidatuddannelsen i fransk sprog og kultur:

  • Fransk sprog og kultur fra Københavns Universitet (retskravsbachelor)
  • Fransk sprog, litteratur og kultur på Aarhus Universitet.

NB. Selvom du opfylder adgangskravene, er du ikke garanteret en plads på uddannelsen medmindre du har retskrav og søger rettidigt.

Læs om hvordan du søger ind.

Se hvilke kandidater på KU, din bachelor er forhåndsgodkendt til at give adgang til

Du kan stadig søge om optagelse, hvis din bachelor ikke automatisk opfylder adgangskravene. Du tages i betragtning til optagelse, hvis det vurderes, at du har:

  • mindst 60 ECTS, fra den adgangsgivende bacheloruddannelse, der har relevans for den fransktalende verdens historie, litteratur, kultur og sprog.

Læs om hvordan du søger ind

Sprogkrav

Du skal dokumentere, at du opfylder sprogkravene Dansk A og Engelsk B, med mindre du har retskrav til uddannelsen.

Vær opmærksom på, at du skal have dokumentationen klar ved ansøgningsfristen.

Læs mere om hvordan du dokumentere sprogkravene

Gymnasiesidefag

Hvis du vil søge ind på den gymnasierettede kandidatuddannelse, er det en forudsætning, at du har bestået den adgangsgivende bacheloruddannelse samt bachelordelen af det sidefag, du har valgt. 

Du skal desuden huske at vælge centralfag og sidefag samtidig, når du sender en ansøgning i Ansøgningsportalen. Det gør du ved at vælge centralfaget “med gymnasierettet sidefag” og dernæst vælge sidefaget under “2-faglig kandidatuddannelse”.

Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at bytte om på centralfag og sidefag.

ԲøԾԲڰٱ

Studiestart i september

1. marts kl. 23:59

Ansøgningsfrist for alle ansøgere.
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger den 16. januar. Du vil modtage svar senest 10. juni.

Studiestart i februar

15. oktober kl. 23:59

Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger 2. september. Du vil modtage svar senest 10. december.

Information om studieoptaget til studiestart i februar 2027 offentliggøres senest 1. juli 2026.

Sådan vurderer vi din ansøgning

Prioritering af ansøgere

Hvis der er ledige pladser efter optag af retskravsbachelorer, prioriteres alle andre ansøgere efter følgende kriterier:

  • Antal ECTS i kurser inden for områderne fransktalende verdens historie, litteratur, kultur og sprog på den adgangsgivende bacheloruddannelse.
  • Karakterer i kurser inden for områderne fransktalende verdens historie, litteratur, kultur og sprog på den adgangsgivende bacheloruddannelse.
Optagelsestal fransk sprog og kultur 2025
Optaget (heraf med start i februar) 7 (2)
Adgangsfordeling (retskrav/andet) 86% / 14%
Բø 18
Aldersgennemsnit 40
Nationalitet (dk/international) 86% / 14%

Undervisning og opbygning

Kandidatuddannelsen i fransk sprog og kultur tager to år og bygger videre på undervisningen fra bacheloruddannelsen. Du afslutter uddannelsen med et speciale.

På kandidatuddannelsen arbejder du videre med dine praktiske sprogfærdigheder og dine analytiske kompetencer, så du bliver kvalificeret til at indgå i en erhvervsfunktion. Desuden får du uddybet din indsigt i kultur, litteratur, historie, samfundsforhold og sprogvidenskab. Derudover kan du opnå en specialiseret viden inden for fx fremmedsprogs- og kulturdidaktik, så du bliver rustet til at undervise i fransk som fremmedsprog.

Du har mulighed for at tone din uddannelse i forskellige retninger ved at vælge kurser inden for et bestemt område, og når du skal skrive speciale. Du kan for eksempel vælge tilvalg i: 

  • Oversættelse og tværkulturel formidling
  • Fremmedsprogstilegnelse, kultur og didaktik
  • Writing in English

Som en del af kandidatuddannelsen i fransk har du mulighed for at komme i et projektorienteret forløb i en erhvervsvirksomhed eller på studieophold i udlandet. Læs mere om dette neden for.

Gymnasiesidefag

Hvis du ønsker at blive gymnasielærer, kan du kombinere din uddannelse med et andet gymnasiesidefag. Du kan tage kandidatuddannelsen i fransk sprog og kultur med gymnasierettet profil, hvis du har bestået bachelordelen af dit sidefag (45 ECTS tilvalg) som del af din bacheloruddannelse og du er indskrevet på kandidatdelen af sidefaget.

Struktur

Kandidatuddannelsen består af to års studier fordelt på fire semestre, som er forskelligt fordelt, afhængig af hvilken profil, du vælger.

Opbygning

1. år

1. semester2. semester
(15 ECTS)

Frit emne 1 (15 ECTS)

eller
Projektorienteret forløb (15 ECTS)

Kandidattilvalg (15 ECTS)Kandidattilvalg (15 ECTS)

2. år

3. semester4. semester
Frit emne 2 (15 ECTS)Speciale (30 ECTS)

(10 ECTS)

Skriftlig sprogfærdighed på fransk (2,5 ECTS)

Mundtlig sprogfærdighed på fransk (2,5 ECTS)

1. år

1. semester2. semester
(15 ECTS)Kandidatsidefag (15 ECTS)
Kandidatsidefag (15 ECTS)Kandidatsidefag (15 ECTS)

2. år

3. semester4. semester
(15 ECTS)Speciale (30 ECTS)

(10 ECTS)

Skriftlig sprogfærdighed på fransk (2,5 ECTS)

Mundtlig sprogfærdighed på fransk (2,5 ECTS)

Projektorienteret forløb

Du har mulighed for at tage et projektorienteret forløb i en organisation eller virksomhed. På den måde kan du afprøve dig selv i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til de kompetencer, du er ved at opbygge. Du bliver derved bedre rustet til at finde arbejde efter uddannelsen. 

At tage et projektorienteret forløb i løbet af studietiden er et meget nærliggende redskab til at få viden, erfaring og kontakter til arbejdsmarkedet ved at afprøve og udbygge dine kompetencer og udvikle netværk. Det kan give nye perspektiver på din uddannelse og dermed gøre dig mere bevidst om præcis dine faglige styrker og kvaliteter. Du kan tage et projektorienteret forløb på din kandidatuddannelse som 15 ECTS eller 30 ECTS.

I slutningen af det projektorienterede forløb skal du udarbejde en projektrapport med organisationsteoretisk analyse af arbejdspladsen. Tager du et udvidet projektorienteret forløb (30 ECTS), skal du derudover også aflevere en faglig redegørelse. Efter du har gennemført eksamen, tæller det projektorienterede forløb som en del af dit studie.

Udlandsophold

Der er rig mulighed for at komme på udlandsophold i Europa eller i resten af verden.

På kandidatuddannelsen kan du læse op til 30 ECTS af uddannelsen uden for instituttet, fx på et udlandsophold, så længe de kurser du tager udenfor instituttet, kan blive forhåndsgodkendt af dit fakultet.

Forskning på faget

Franskfagets forskning fordeler sig på fire hovedområder og dækker hele den fransksprogede verden:

1. fransksproget litteratur i og uden for Frankrig med afsæt i litteraturhistoriske og -teoretiske problemstillinger

2. fransk sprog ud fra en bred vifte af emner: grammatik, fonetik, lingvistik, sprogvariation, herunder sociolingvistik, sproghistorie og sprogpolitik, analyse af fransk talesprog og oversættelse

3. kultur og kulturhistorie med fokus på en lang række emner som kulturpolitik, film og kunsthistorie, gastronomi, Paris’ historie, mode, intellektualisme

4. fremmedsprogspædagogik og uddannelsespolitiske problemstillinger med relevans for fremmedsprogsfagene.

Studieordning

Vil du gå i detaljen med uddannelsens faglige indhold, regler og eksamenskrav, skal du kigge i studieordningen - det juridiske grundlag for uddannelsen. 

Der findes en studieordning for den enkelte uddannelse og en, der gælder på tværs af fakultetet.

Studieordningerne revideres ofte hvert år. Nye versioner af studieordningerne bliver senest offentliggjort i løbet af foråret.

Karrieremuligheder

Når du har afsluttet din kandidatuddannelse, vil du opnå titlen cand.mag. i fransk sprog og kultur.

Franskstudiet ved Københavns Universitet har som målsætning, at du som kandidat i fransk har et sprogligt niveau, der gør, at du kan undervise kvalificeret i fx gymnasieskolen, arbejde professionelt fx som oversætter eller som forhandler i erhvervssammenhænge. Desuden har du viden om Frankrig (kultur og samfundsforhold generelt og fransk sprog og litteratur mere specifikt) samt i et vist omfang andre fransksprogede lande, og du kan påtage dig et bredt spektrum af formidlingsopgaver som undervisning, forlagsarbejde m.m.

Dertil kommer selvfølgelig, at du som færdig kandidat har erfaring med datasøgning, analytisk træning og indsigt i de sproglige og kulturelle forhold, der er forudsætningen for en vellykket kommunikation og derfor kan påtage dig opgaver inden for disse felter i erhvervslivet.

Jobmuligheder 

Kandidatgraden giver en række forskellige jobmuligheder, og dit tilvalg uden for det centrale fag giver dig mange muligheder for at tone din uddannelse i en bestemt retning.  

Med en uddannelse i fransk sprog og kultur er du rustet til en karriere inden for blandt andet undervisning, oversættelse, kulturformidling, sproglig rådgivning, interkulturelle relationer og konsulentvirksomhed. Flere undersøgelser viser, at der på arbejdsmarkedet er behov for sproglige kompetencer og kulturel viden i såvel private som offentlige virksomheder.

Du bliver uddannet til både selvstændigt og i team at formidle komplicerede problemstillinger til forskellige typer publikum - og kan på denne baggrund varetage formidlende og pædagogiske funktioner inden for mange forskellige erhvervsområder. Med en viden om de sproglige og kulturelle variationer, der findes inden for den fransktalende verden, kan du også varetage formidlings- eller konsulentfunktioner i internationale organisationer og virksomheder.

Eksempler på færdige kandidaters jobs:

  • Ҳ⳾Բæ
  • Kulturmedarbejder ved fransksprogede ambassader i Danmark
  • International koordinator i uddannelsessektoren
  • æٳٱ
  • ǰ岹ø
  • Konsulent inden for forskning og udvikling
  • HR-konsulent i privat virksomhed

Stephanie, ph.d.-studerende

Stephanie er cand. mag i fransk og skriver ph.d. på fransk sprog og kultur, hvor hun undersøger, hvordan man underviser i fransk i folkeskolen.

Studieliv

Som studerende på fransk sprog og kultur har du gode muligheder for at få et fagligt og socialt fællesskab med dine medstuderende og dine undervisere. Der arrangeres både faglige og mere uformelle sammenkomster på faget i løbet af året. Fx Fransk årsfest: En god tradition, der involverer såvel studerende fra flere årgange som undervisere, er den "Franske årsfest", der både har et fagligt og socialt indhold. Der er præsentation af årets færdige specialer, god mad, sjov bar og skøre frankofile indslag. Hvad du har lyst til at deltage i og hvor meget, er helt op til dig, men mulighederne er der.

Kontakt vejledningen

Spørgsmål om studievalg og optagelse

Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.

  • ansøgningsprocedurer og den digitale ansøgningsportal
  • adgangskrav, sprogkrav og dokumentation
  • uddannelsernes faglige indhold og opbygning
  • studielivet
  • karrieremuligheder
  • studievalg eller studietvivl
Kontakt studievejledningen

Har du spørgsmål til den digitale ansøgning?

Find quickguides, vejledninger og FAQ i vores guide til ansøgningsportalen 

Ved tekniske problemer kontakt IT-support på:

Mail: it-service@adm.ku.dk // Tel: 35 32 32 32

 

Her ligger uddannelsen

  • Søndre Campus, Karen Blixens Plads 8, 2300 København S.

Lignende uddannelser