Om uddannelsen

På kandidatuddannelsen i spansk og latinamerikansk sprog og kultur arbejder du med komplekse problemstillinger inden for den spansktalende verdens historie, samfund, kultur, litteratur, sprog og idehistorie i både en national og en international sammenhæng.

Hvad er det særlige ved spansk og latinamerikansk sprog og kultur på KU?

Kandidatuddannelsen giver sproglige og interkulturelle færdigheder og mulighed for specialisering inden for områder som international politik og litterær oversættelse. Undervisningen foregår på mindre hold og næsten udelukkende på spansk, hvor der bliver gået i dybden med problemstillinger og diskuterer dem for at forstå dem i deres specifikke kontekst men også ud fra et bredere perspektiv.

Hvem kan læse spansk og latinamerikansk sprog og kultur?

Kandidatuddannelsen i spansk og latinamerikansk sprog og kultur er for dig, som har en interessere i de spansksprogede lande og det spanske sprog. Du skal vælge en kandidatuddannelsen i spansk, hvis du ønsker at fordybe dig i sproglige og kulturelle emner på et indgående niveau, som bringer dig i stand til at arbejde med og i den spansktalende verden.

Mød os til Åbent Hus

Vil du starte på KU til september?

Søg inden ansøgningsfristen 1. marts

Adgangskrav og optagelse

For at søge optagelse på denne kandidatuddannelse skal du være i gang med, eller have afsluttet, en adgangsgivende bacheloruddannelse eller en anden tilsvarende dansk eller udenlandsk uddannelse, som vi vurderer som relevant. Du søger optagelse gennem ansøgningsportalen.

Nedenfor kan du læse mere om adgangskrav og hvilke dokumenter du skal uploade i ansøgningsportalen. 

Kandidatreform

Der arbejdes for øjeblikket på en national reform af universiteternes kandidatuddannelser, der vil træde i kraft fra kandidatoptaget 2028. Se hvad det betyder for KU's kandidatuddannelser og for dig.

Adgangskrav

Hvis du har afsluttet, eller forventer at afslutte, en adgangsgivende uddannelse inden studiestart, kan du søge ind på en kandidatuddannelse.

Akademiske adgangskrav

Du er garanteret en plads på uddannelsen, hvis du har en af nedenstående uddannelser og søger ind rettidigt: 

  • Spansk sprog og kultur fra Københavns Universitet (retskravsbachelor)
  • Spansk og latinamerikansk sprog og kultur fra Københavns Universitet (retskravsbachelor)

Du kan vente op til tre år med at bruge retskravet. 

Læs om hvordan du søger ind

Hvis du har en af nedenstående bacheloruddannelser, opfylder du alle adgangskrav til kandidatuddannelsen i spansk og latinamerikansk sprog og kultur:

  • Spansk sprog og kultur fra Københavns Universitet (retskravsbachelor)
  • Spansk og latinamerikansk sprog og kultur fra Københavns Universitet (retskravsbachelor)
  • Spanske og spanskamerikanske studier fra Syddansk Universitet
  • Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur fra Aarhus Universitet. 

NB. Selvom du opfylder adgangskravene, er du ikke garanteret en plads på uddannelsen medmindre du har retskrav og søger rettidigt.

Læs om hvordan du søger ind.

Se hvilke kandidater på KU, din bachelor er forhåndsgodkendt til at give adgang til

Du kan stadig søge om optagelse, hvis din bachelor ikke automatisk opfylder adgangskravene. Du tages i betragtning til optagelse, hvis det vurderes, at du har:

  • mindst 60 ECTS, fra den adgangsgivende bacheloruddannelse, der har relevans for studier af den spansktalende verdens historie, litteratur, kultur og sprog.

Læs om hvordan du søger ind.

Sprogkrav

Du skal dokumentere, at du opfylder sprogkravene Dansk A og Engelsk B, med mindre du har retskrav til uddannelsen.

Vær opmærksom på, at du skal have dokumentationen klar ved ansøgningsfristen.

Læs mere om hvordan du dokumentere sprogkravene

Gymnasiesidefag

Hvis du vil søge ind på den gymnasierettede kandidatuddannelse, er det en forudsætning, at du har bestået den adgangsgivende bacheloruddannelse samt bachelordelen af det sidefag, du har valgt. 

Du skal desuden huske at vælge centralfag og sidefag samtidig, når du sender en ansøgning i Ansøgningsportalen. Det gør du ved at vælge centralfaget “med gymnasierettet sidefag” og dernæst vælge sidefaget under “2-faglig kandidatuddannelse”.

Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at bytte om på centralfag og sidefag.

ԲøԾԲڰٱ

Studiestart i september

1. marts kl. 23:59

Ansøgningsfrist for alle ansøgere.
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger den 16. januar. Du vil modtage svar senest 10. juni.

Studiestart i februar

15. oktober kl. 23:59

Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger 2. september. Du vil modtage svar senest 10. december.

Information om studieoptaget til studiestart i februar 2027 offentliggøres senest 1. juli 2026.

Sådan vurderer vi din ansøgning

Prioritering af ansøgere

Hvis der er ledige pladser efter optag af retskravsbachelorer, prioriteres alle andre ansøgere efter følgende kriterier:

  • Antal ECTS i kurser inden for områderne spansktalende verdens historie, litteratur, kultur og sprog på den adgangsgivende bacheloruddannelse
  • Karakterer i kurser inden for områderne spansktalende verdens historie, litteratur, kultur og sprog på den adgangsgivende bacheloruddannelse
Optagelsestal spansk og latinamerikansk sprog og kultur 2025
Optaget (heraf med start i februar) 7 (3)
Adgangsfordeling (retskrav/andet) 100% / 0%
Բø 12
Aldersgennemsnit 30
Nationalitet (dk/international) 86% / 14%

Undervisning og opbygning

Kandidatuddannelsen i spansk og latinamerikansk sprog og kultur tager to år og afsluttes med et speciale. På uddannelsen videreudvikler du din skriftlige og mundtlige sprogfærdighed og dine analytiske kompetencer. Du udbygger din viden om spansk og latinamerikansk kultur, historie, samfundsforhold, litteratur og sprog. 

De udbudte kurser ligger indenfor eller i forlængelse af undervisernes forskningsområder, hvilket giver adgang til ny og specialiseret viden på området. Undervisningen foregår på mindre hold, som giver mulighed for tæt dialog med underviseren og andre studerende.

 Du har mulighed for at tone din uddannelse i forskellige retninger ved at vælge kurser inden for et bestemt område, og når du skal skrive speciale. Du kan for eksempel vælge tilvalg i: 

  • Oversættelse og tværkulturel formidling
  • Fremmedsprogstilegnelse, kultur og didaktik
  • Writing in English

Du kan også sammensætte din erhvervsprofil ved at vælge tilvalgskurser på op til 30 ECTS, som du tager uden for faget.

Opbygning

Kandidatuddannelsen består af to års studier fordelt på fire semestre. 

Hvis du ønsker at blive gymnasielærer, kan du kombinere din uddannelse med et andet gymnasiesidefag. Du kan tage kandidatuddannelsen i spansk sprog og kultur med gymnasierettet profil, hvis du har bestået bachelordelen af dit sidefag (45 ECTS tilvalg) som del af din bacheloruddannelse og du er indskrevet på kandidatdelen af sidefaget.

Opbygning

1. år

1. semester2. semester
Frit emne 1 (15 ECTS)Frit emne 2 (15 ECTS)
Kandidattilvalg (15 ECTS)Kandidattilvalg (15 ECTS)

2. år

3. semester4. semester

Frit emne 3 (15 ECTS)

eller

Projektorienteret forløb (15 ECTS)

Speciale (30 ECTS)

(10 ECTS)

Skriftlig sprogfærdighed på spansk (2,5 ECTS)

Mundtlig sprogfærdighed på spansk (2,5 ECTS)

1. år

1. semester2. semester
Frit emne 1 (15 ECTS)Kandidatsidefag (30 ECTS)
Kandidatsidefag (15 ECTS)

2. år

3. semester4. semester
Fremmedsprogs- og kulturdidaktik (15 ECTS)Speciale (30 ECTS)

(10 ECTS)

Skriftlig sprogfærdighed på spansk (2,5 ECTS)

Mundtlig sprogfærdighed på spansk (2,5 ECTS)

Udlandsophold

Der er rig mulighed for at komme på udlandsophold i Europa eller i resten af verden.

På kandidatuddannelsen kan du læse op til 30 ECTS af uddannelsen uden for instituttet, fx på et udlandsophold, så længe de kurser du tager udenfor instituttet, kan blive forhåndsgodkendt af dit fakultet.

Projektorienteret forløb

På kandidatuddannelsen i spansk og latinamerikansk sprog og kultur har du mulighed for at komme i et projektorienteret forløb i en organisation eller virksomhed. På den måde kan du afprøve dig selv i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til de kompetencer, du er ved at opbygge. Du bliver derved bedre rustet til at finde arbejde efter uddannelsen.

At tage et projektorienteret forløb i løbet af studietiden er et meget nærliggende redskab til at få viden, erfaring og kontakter til arbejdsmarkedet ved at afprøve og udbygge dine kompetencer og udvikle netværk. Det kan give nye perspektiver på din uddannelse og dermed gøre dig mere bevidst om præcis dine faglige styrker og kvaliteter. Du kan aflægge praktik på din kandidatuddannelse som 15 ECTS.

Over 100 studerende på Instituttet har benyttet sig ordningen, siden den startede i 2001. De studerende har enten været i projektorienterede forløb i virksomheder i Danmark eller i udlandet, og i mange tilfælde har der været så stort, gensidigt udbytte af forløbet, at den studerende efterfølgende er blevet tilbudt ansættelse.

Forskning på faget

Spansk og latinamerikansk sprog og kultur er et meget bredt område. Dette afspejler sig naturligvis i forskningen på faget. Der bliver blandt andet forsket i det spanske sprogs opbygning sammenlignet med andre vesteuropæiske sprog, sprogtilegnelse og pædagogik, pragmatik, forholdet mellem sprog og kultur, spansk kultur, historie og samfundsforhold, aktuelle latinamerikanske kultur- og samfundsforhold, spansk og spanskamerikansk litteratur, litteraturhistorie og idehistorie, samt i Hispanismen i Danmark.

Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, som spansk hører under, beskæftiger sig med den europæiske kulturs forankring og forandring i tid og rum og med spredningen af kulturer og sprog fra Europa til andre kontinenter sammen med de kulturelle og politiske følgevirkninger af denne ekspansion. Instituttets grundlæggende fagområder er sprog, litteratur, kultur og samfundsforhold, som de kommer til udtryk på engelsk, tysk, fransk, italiensk, portugisisk og spansk. I forhold til andre institutioner bidrager instituttet med en originalsprogligt forankret analyse af forudsætninger for og resultater af forandringer, kulturelt-historisk betingede brud og omvæltninger.

Studieordning

Vil du gå i detaljen med uddannelsens faglige indhold, regler og eksamenskrav, skal du kigge i studieordningen - det juridiske grundlag for uddannelsen. 

Der findes en studieordning for den enkelte uddannelse og en, der gælder på tværs af fakultetet.

Studieordningerne revideres ofte hvert år. Nye versioner af studieordningerne bliver senest offentliggjort i løbet af foråret.

Karrieremuligheder

Når du har afsluttet din kandidatuddannelse, vil du opnå titlen cand.mag i spansk og latinamerikansk sprog og kultur.

På kandidatuddannelsen i spansk og latinamerikansk sprog og kultur har du mulighed for at gå i dybden med de emner og områder, der interesserer dig og profilere dig i forhold til et fremtidigt job.

Uddannelsen giver dig indgående kendskab til sproget og til en bred vifte af forskellige problemstillinger inden for den spansktalende verden. Du lærer at arbejde selvstændigt og målrettet både med meget konkrete og mere komplekse problemstillinger.

Ud over stærke sproglige kompetencer, erhverver du dig kompetencer inden for blandt andet internationalt samarbejde og politikforståelse, kulturforståelse og formidling, oversættelse, interkulturel kommunikation og fremmedsprogspædagogik.

Desuden bliver du trænet i problemanalyse og projektstyring

Jobmuligheder

Kandidatgraden giver en række forskellige jobmuligheder, og dit tilvalg uden for det centrale fag giver dig mange muligheder for at tone din uddannelse i en bestemt retning.

Med en uddannelse i spansk og latinamerikansk sprog og kultur er du rustet til en karriere inden for blandt andet undervisning, oversættelse, internationale organisationer, kulturformidling, sproglig rådgivning, interkulturelle relationer og konsulentvirksomhed. Flere undersøgelser viser, at der på arbejdsmarkedet er behov for sproglige kompetencer i såvel private som offentlige virksomheder.

Du vil kunne varetage specialistfunktioner, der kræver omfattende kendskab til det spanske sprog og spansk og latinamerikansk kultur. Som kandidat i spansk sprog og kultur er du uddannet til både selvstændigt og i et team at formidle komplicerede problemstillinger til forskellige typer publikum. Dine sproglige kompetencer og evne til formidling åbner op for en række jobs med fokus på formidling og konsulentfunktioner i såvel danske som internationale organisationer og virksomheder. Du vil også kunne bestride en lang række stillinger, der kræver generelle akademiske kvalifikationer.

Salka, projektleder og administrerende direktør

Salka er cand. mag. i spansk sprog og kultur og har stiftet foreningen Mi Cuerpo/min krop, der arbejder med udbredelsen af seksualundervisning i Colombia. 

Studieliv

Kontakt vejledningen

Spørgsmål om studievalg og optagelse

Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.

  • ansøgningsprocedurer og den digitale ansøgningsportal
  • adgangskrav, sprogkrav og dokumentation
  • uddannelsernes faglige indhold og opbygning
  • studielivet
  • karrieremuligheder
  • studievalg eller studietvivl
Kontakt studievejledningen

Har du spørgsmål til den digitale ansøgning?

Find quickguides, vejledninger og FAQ i vores guide til ansøgningsportalen 

Ved tekniske problemer kontakt IT-support på:

Mail: it-service@adm.ku.dk // Tel: 35 32 32 32

 

Her ligger uddannelsen

  • Søndre Campus, Karen Blixens Plads 8, 2300 København S.

Lignende uddannelser