Om uddannelsen

Studiet af italiensk omfatter både moderne italiensk sprog og kultur og den klassiske italienske kulturs store perioder og du vil arbejde med en lang række sproglige, kulturelle og samfundsrelaterede aspekter af det italienske samfund.

Alt i alt er italiensk et sprogstudie, hvor du sideløbende har mange dimensioner at fordybe dig i - både kulturelt og politisk. Du får en stærk bevidsthed om sproglige og kulturelle forskelle gennem fordybelse i sprog- og kulturforståelse i relation til bl.a. Danmark.

Hvad er det særlige ved italiensk sprog og kultur på KU?

Du udvikler dine sproglige kompetencer og får en dyb forståelse af Italiens historie og kultur. Uddannelsen tilbyder specialisering inden for historiske, litterære, kulturelle eller sproglige områder. Der er også mulighed for studieophold i Italien. Undervisningen foregår på mindre hold, hvor du går i dybden med problemstillinger og diskuterer dem for at forstå dem i deres specifikke kontekst og ud fra et bredere perspektiv.

Hvem kan læse italiensk sprog og kultur?

Kandidatuddannelsen i italiensk sprog og kultur er for dig, som har en interesse i Italien og det italienske sprog. Du skal vælge en kandidatuddannelse i italiensk, hvis du ønsker at fordybe dig i sproglige og kulturelle emner på et indgående niveau, som bringer dig i stand til at arbejde med specifikke italienske forhold.

Adgangskrav og optagelse

For at søge optagelse på denne kandidatuddannelse skal du være i gang med, eller have afsluttet, en adgangsgivende bacheloruddannelse eller en anden tilsvarende dansk eller udenlandsk uddannelse, som vi vurderer som relevant. Du søger optagelse gennem ansøgningsportalen.

Nedenfor kan du læse mere om adgangskrav og hvilke dokumenter du skal uploade i ansøgningsportalen. 

Kandidatreform

Der arbejdes for øjeblikket på en national reform af universiteternes kandidatuddannelser, der vil træde i kraft fra kandidatoptaget 2028. Se hvad det betyder for KU's kandidatuddannelser og for dig.

Adgangskrav

Hvis du har afsluttet, eller forventer at afslutte, en adgangsgivende uddannelse inden studiestart, kan du søge ind på en kandidatuddannelse.

Akademiske adgangskrav

Du er garanteret en plads på uddannelsen hvis du har nedenstående uddannelse og søger ind rettidigt: 

  • Italiensk sprog og kultur fra Københavns Universitet (retskravsbachelor)

Du kan vente op til tre år med at bruge retskravet. 

Læs om hvordan du søger ind.

Hvis du har en af nedenstående bacheloruddannelser, opfylder du alle adgangskrav til kandidatuddannelsen i italiensk sprog og kultur:

  • Italiensk sprog og kultur fra Københavns Universitet (retskravsbachelor)
  • Italiensk, litteratur og kultur fra Aarhus Universitet.

Læs om hvordan du søger ind.

Se hvilke kandidater på KU, din bachelor er forhåndsgodkendt til at give adgang til

Du kan stadig søge om optagelse, hvis din bachelor ikke automatisk opfylder adgangskravene. Du tages i betragtning til optagelse, hvis det vurderes, at du har:

  • mindst 60 ECTS, fra den adgangsgivende bacheloruddannelse, der har relevans for den italiensktalende verdens historie, litteratur, kultur og sprog.

Læs om hvordan du søger ind.

Sprogkrav

Du skal dokumentere, at du opfylder sprogkravene Dansk A og Engelsk B, med mindre du har retskrav til uddannelsen.

Vær opmærksom på, at du skal have dokumentationen klar ved ansøgningsfristen.

Læs mere om hvordan du dokumenterer sprogkravene

Gymnasiesidefag

Hvis du vil søge ind på den gymnasierettede kandidatuddannelse, er det en forudsætning, at du har bestået den adgangsgivende bacheloruddannelse samt bachelordelen af det sidefag, du har valgt. 

Du skal desuden huske at vælge centralfag og sidefag samtidig, når du sender en ansøgning i Ansøgningsportalen. Det gør du ved at vælge centralfaget “med gymnasierettet sidefag” og dernæst vælge sidefaget under “2-faglig kandidatuddannelse”.

Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at bytte om på centralfag og sidefag.

ԲøԾԲڰٱ

Studiestart i september

1. marts kl. 23:59

Ansøgningsfrist for alle ansøgere.
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger den 16. januar. Du vil modtage svar senest 15. maj.

Studiestart i februar (kun for retskrav)

15. oktober kl. 23:59

Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger 15. august. Du vil modtage svar senest 10. december.

How we prioritise your application

Find information about available places on the study programme, as well as the distribution of students admitted last year.

Optagelsestal italiensk sprog og kultur 2026
Antal studiepladser 7*
Optagelsestal italiensk sprog og kultur 2025
Optaget (heraf med start i februar) 2 (1)
Adgangsfordeling (retskrav/andet) 100% / 0%
Բø 5
Aldersgennemsnit Vises ikke, grundet for få optagne
Nationalitet (dk/international) Vises ikke, grundet for få optagne

*Uddannelsen er dimensioneret, så antal udbudte studiepladser gælder for studieåret 2026/27. 

Hvis der efter optag af retskravsbachelorer er flere kvalificerede ansøgere end udbudte studiepladser, prioriteres ansøgerne efter følgende kriterier:

De fleste studiepladser bliver fyldt op af ansøgere med retskrav. Derfor er der som regel kun få eller ingen studiepladser til andre ansøgere.

  • Antal ECTS i kurser inden for områderne italiensktalende verdens historie, litteratur, kultur og sprog på den adgangsgivende bacheloruddannelse
  • Karakterer i kurser inden for områderne italiensktalende verdens historie, litteratur, kultur og sprog på den adgangsgivende bacheloruddannelse

Undervisning og opbygning

Kandidatuddannelsen i italiensk sprog og kultur tager to år og bygger videre på undervisningen fra bacheloruddannelsen. Du kan i høj grad selv vælge emnekurser på uddannelsen. Du afslutter uddannelsen med et speciale.

På kandidatuddannelsen får du videreudviklet dine sproglige kompetencer i italiensk og uddybet din fortrolighed med Italiens historie og kultur. Du kan vælge at lægge vægt på forskellige aspekter af faget ved at specialisere dig i enten historiske, litterære, kulturelle eller sproglige områder.

Uddannelsens opbygning

Du vælger imellem to profiler: Almen profil og gymnasierettet. Sidstnævnte retter sig mod at blive underviser i gymnasieskolen.

1. år

1. semester2. semester
(15 ECTS)

Frit emne 1 (15 ECTS)

eller
Projektorienteret forløb (15 ECTS)

Kandidattilvalg (15 ECTS)Kandidattilvalg (15 ECTS)

2. år

3. semester4. semester
Frit emne 2 med oversættelse (15 ECTS)Speciale (30 ECTS)

Frit emne 3 (10 ECTS)

Skriftlig sprogfærdighed på italiensk (2,5 ECTS)

Mundtlig sprogfærdighed på italiensk (2,5 ECTS)

1. år

1. semester2. semester
(15 ECTS)Kandidatsidefag (15 ECTS)
Kandidatsidefag (15 ECTS)Kandidatsidefag (15 ECTS)

2. år

3. semester4. semester
(15 ECTS)Speciale (30 ECTS)

Frit emne 3 10 ECTS)

Skriftlig sprogfærdighed på italiensk (2,5 ECTS)

Mundtlig sprogfærdighed på italiensk (2,5 ECTS)

Vælg selv din retning

Du har mulighed for at tone din uddannelse i forskellige retninger ved at vælge kurser inden for et bestemt område, og når du skal skrive speciale. Du kan for eksempel vælge tilvalg i: 

  • Oversættelse og tværkulturel formidling
  • Fremmedsprogstilegnelse, kultur og didaktik
  • Writing in English

Hvis du ønsker at blive gymnasielærer, kan du kombinere din uddannelse med et andet gymnasiesidefag. 

Du kan tage kandidatuddannelsen i italiensk sprog og kultur med gymnasierettet profil, hvis du har bestået bachelordelen af dit sidefag (45 ECTS tilvalg) som del af din bacheloruddannelse og du er indskrevet på kandidatdelen af sidefaget.

Læs om at blive gymnasielærer

Du har mulighed for at tage et projektorienteret forløb (praktik) i en organisation eller virksomhed. På den måde kan du afprøve dig selv i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til de kompetencer, du er ved at opbygge. Det gør dig bedre rustet til at finde arbejde efter uddannelsen.

At tage et projektorienteret forløb i løbet af studietiden er et meget nærliggende redskab til at få viden, erfaring og kontakter til arbejdsmarkedet ved at afprøve og udbygge dine kompetencer og udvikle netværk. Det kan give nye perspektiver på din uddannelse og dermed gøre dig mere bevidst om præcis dine faglige styrker og kvaliteter. Du kan tage et projektorienteret forløb på din kandidatuddannelse som 15 ECTS eller 30 ECTS.

Som studerende opfordres du desuden til at melde dig ind i Italiensk Alumneforening, der giver adgang til et netværk af italienskkandidater i arbejde, en mentorordning og minipraktik. 

Der er rig mulighed for at komme på udlandsophold i Europa eller i resten af verden.

På kandidatuddannelsen kan du læse op til 30 ECTS af uddannelsen uden for instituttet, fx på et udlandsophold, så længe de kurser du tager udenfor instituttet, kan blive forhåndsgodkendt af dit fakultet.

Læs om udveksling

Forskningen er afgørende for italienskfagets udvikling. Forskningen danner grundlag for undervisningen i fagets discipliner og i formidlingen til det øvrige samfund. 

Forskning i italiensk kultur og historie

Forskningen inden for italiensk sprog og kultur har i et historisk perspektiv været koncentreret om litteratur og sprog. I dag omfatter forskningen også emner inden for italiensk historie og mere aktuelle italienske samfundsforhold og undersøger blandt andet, hvordan de politiske og kulturelle institutioner, mentaliteter og identiteter er blevet til gennem tiden fra den sene middelalder og frem til i dag. 

Spørgsmålene er mange: Hvad er baggrunden for, at kirken har så stærk en rolle og med hvilke konsekvenser? Hvorfor fik fascismen så gode vækstbetingelser i Italien? Hvordan kunne en person som Berlusconi nå til tops i det italienske samfund? Hvorfor har mafiaen så stor indflydelse i landet? Og hvad er Italiens rolle i Europa?

Forskning i italiensk litteratur

Inden for litteratur er forskningen koncentreret om moderne forfattere og kulturelle strømninger som fx italiensk postmodernisme og den nye italienske krimi. Et fokus i disse år er migrationslitteratur og postkolonial litteratur: Hvilket Italiensbillede ser vi i romaner skrevet på italiensk af algeriske ellers somaliske indvandrere? Hvordan tematiseres identitet, integration og racisme i migrationslitteraturen? 

Et andet forskningsfelt er den tidligt moderne periode fra 13-1600-tallet, hvor det især gælder forholdet til den islamiske verden: Hvordan har den arabiske fortælletradition påvirket udviklingen af italiensk litteratur i 1300-tallet? Hvordan skildres islam, Muhammed og tyrkerne i italiensk litteratur i 1500-tallet?

Forskning i sproget

Inden for sprog bliver der forsket i det italienske sprogs rige variationsmønster, såvel i et historisk som i et nutidigt perspektiv. De senere år har forskningen været koncentreret om komparative studier på tekstniveau, forskning i forskelle på skriftsprog og talesprog, forskelle på formelt og uformelt sprog og hvordan man henvender sig til i hinanden i henholdsvis Italien og Danmark. Der forskes endvidere i brugen af dialekt og sproget i de nye medier. Oversættelsesstudier står også stærkt inden for italienskfagets forskning.

Fagets undervisere har alle et stort netværk og deltager jævnligt i forskningsseminarer og konferencer i Danmark og internationalt, og de publicerer i mange forskellige tidsskrifter og antologier. De bidrager også til formidlingen af italiensk kultur i den danske offentlighed.

Studieordning

Vil du gå i detaljen med uddannelsens faglige indhold, regler og eksamenskrav, skal du kigge i studieordningen – det juridiske grundlag for uddannelsen.

Der findes en studieordning for den enkelte uddannelse og en, der gælder på tværs af fakultetet.

Studieordningerne revideres ofte hvert år. Nye versioner af studieordningerne bliver senest offentliggjort i løbet af foråret.

Karrieremuligheder

Når du har afsluttet din kandidatuddannelse, vil du opnå titlen cand.mag i italiensk sprog og kultur.

Som færdig kandidat har du et dybtgående kendskab til italiensk sprog og dets nuancer og store variationer. Du har et bredt kendskab til den store italienske litteratur- og kulturtradition. 

Derudover har du indsigt i litterære og æstetiske problemstillinger og indblik i aktuelle italienske samfundsforhold og forstår dem i deres historiske kontekst

Med andre ord: Du kan se Italien i et kulturelt og politisk perspektiv, og dine kompetencer kan bruge i en lang række forskellige jobs.

Hvad kan jeg blive?

Kandidater i italiensk sprog og kultur arbejder indenfor undervisning, forskning og diplomati. Udannelsen åbner også døre til tværfaglige stillinger inden for formidling, kommunikation, projektledelse og rådgivning.

En del er ansat på forlag og i en lang række andre virksomheder, hvor sprog og formidling er i fokus. Det kan fx være eksportrådgivning eller andre former for samarbejde med italiensksprogede organisationer og virksomheder.

Eksempler på jobfunktioner

Her er eksempler på, hvad tidligere studerende arbejder med i dag:

  • Politisk attaché, Den Danske Ambassade i Rom
  • Sekretær, Det Italienske Kulturinstitut i København
  • Ph.d.-studerende, Københavns Universitet
  • Gymnasielærer, Aurehøj, Duborg-Skolen i Flensborg
  • Projektkoordinator, LanguageWire
  • Projektkoordinator, Professionshøjskolen UCC
  • Forlagsredaktør, People’s Press
  • Brand manager, Il fornaio
  • Rejsekonsulent, In-Italia

Nicolai er politisk konsulent

Oversættelsesarbejdet på studiet er enormt givende, fordi det lærer én at forstå andre vinkler, end ens egen

Nicolai er uddannet fra italiensk sprog og kultur og arbejder som politisk konsulent i Ledelsessekretariatet i Danske Regioner.

Til dagligt laver han blandt andet analyser og skriver taler og debatindlæg for politikere. I videoen fortæller han om sit job og værktøjskassen, han har med fra sin uddannelse.

Sprog og kultur på KU

En uddannelse i sprog og kultur kan være en vej ind i vidt forskellige jobs, i mange brancher og mange lande.

Mød 6 kandidater, der alle har læst et sprog og kulturfag. De bruger deres sprogkompetencer og deres viden om relationen mellem sprog og kultur i deres arbejdsliv.

Se film om karriere med sprog

Studieliv

Italiensk er et lille fag med et godt studiemiljø, og der er god mulighed for at lære undervisere og studerende på andre årgange godt at kende. 

Studiemiljøet er spændende og trygt, og studerende mødes på tværs af fag på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk. Her hører kandidatuddannelse i italiensk sprog og kultur hjemme, sammen med andre beslægtede fag indenfor sprog og kultur.

Der er mange sociale og faglige foreninger og tilbud, som du kan vælge at benytte dig af, hvis du har lyst.

Sociale og faglige tilbud

æ𲵰ܱ dannes i studiestarten på første semester. æ𲵰ܱne fungerer som et professionelt fællesskab, der er en vigtig base for mange studerende og hjælper med at styrke studieprocessen. 

Mange læsegrupper har også ført til gode og lange venskaber, der rækker ud over det faglige. 

Italiensk arrangerer løbende gæsteforelæsninger, filmvisninger og andre uformelle sammenkomster og receptioner for både studerende og undervisere. 

Hvert år i ugen før påskeferien tager faget på en studietur til en af Italiens mange regioner. Studieturen er en vigtig del af uddannelsen og er med til at styrke både det faglige og sociale miljø. Turen er i de forløbne år gået til Napoli og Palermo i syd, Torino og Trieste i nord, Sardinien i vest og Bari i øst. Alle studerende på tværs af årgange inviteres til at deltage i turen. 

Studieturen forberedes og afvikles i tæt tilknytning til faget “Regionernes Italien” og giver de studerende mulighed for et personligt møde med den sproglige og kulturelle mangfoldighed, som Italien byder på. 

På turene møder vi forfattere og besøger undervisere og studerende ved italienske universiteter. Som studerende deltager du aktivt med oplæg om temaer, der relaterer til turen, og bidrager på denne måde til at integrere turen i undervisningen. 

Endelig er der rig mulighed for at smage på det lokale køkken i de ledige stunder. 

Hvert år, den anden fredag i november, afholdes italiensk årsfest for alle fagets studerende og undervisere, ligesom også medlemmerne af Italiensk Kandidatforening inviteres med. 

Et af festens højdepunkter er fejringen af årets færdige kandidater, hvor den enkelte kandidats speciale bliver præsenteret af specialevejlederen.

Et andet fast festligt punkt er de førsteårsstuderendes underholdning. 

Allerede som studerende, kan du blive medlem af Italiensk Kandidatforening, der er for både nuværende og tidligere studerende. Som medlem af alumneforeningen kan du deltage i de faglige, kulturelle og erhvervsrettede arrangementer. Det kan fx være foredrag om italiensk politik og sprog, eller deciderede netværksarrangementer, hvor du møder tidligere studerende og arbejdsgivere, der ansætter kandidater fra italiensk. På den måde får du et fagligt netværk, du kan bruge, når du selv skal ud på arbejdsmarkedet.  

Det italienske Kulturinstitut afholder løbende arrangementer af interesse for fagets studerende, bl.a. forfatterbesøg, bogpræsentationer, koncerter, teater og visninger af nyere italienske film. Foreningen Dante Alighieri har også til formål at udbrede italiensk sprog og kultur i Danmark og tilbyder fx rabatter på sprogskoleophold, filmfestivaler mv. 

Institut for Engelsk, Germansk og Romansk har sit eget bibliotek. Her er der både plads til at sidde i ro og fordybe sig i studierne og til at mødes med medstuderende i de bløde sofaer og lænestole.

Biblioteket har en stor referencesamling som står på åbne hylder til fri afbenyttelse på stedet. 

I instituttets café, Ambassaden, kan studerende mødes og hygge sig. Her er der mulighed for at spille bordfodbold, drikke fredagsøl og tale med studerende fra de andre sprogfag. 

Caféen drives af cafélogen, der er en gruppe studerende fra forskellige uddannelser og årgange. Cafélogen arrangerer også større fester et par gange om året. 

󲹲ået er de studerendes talerør og repræsenterer de studerende i forhold til Studienævnet og andre styrende organer med relation til faget. Igennem fagrådets repræsentanter i studienævnet har de studerende direkte indflydelse på undervisningsplaner, udvikling af studieordninger, eksaminer, fagudbud og sociale arrangementer. 

Hvis du har et problem eller et forslag, som, du mener, skal tages op på dit studie, kan du henvende dig til fagrådet. Du kan også selv stille op som fagrådsrepræsentant. 

Desuden er fagrådet med til at arbejde for et bedre studiemiljø bl.a. gennem sociale og faglige arrangementer for de studerende, fx teaterture, fester og studieture. 

Oplev studielivet på italiensk sprog og kultur

Der er altid god stemning og nogen at snakke med

Fantastiske faciliteter, fodboldkampe og følelsen af at høre hjemme.

I videoen møder du Laura og Ask, som fortæller om studielivet på EnGeRom-instituttet. Her hører uddannelsen i italiensk sprog og kultur hjemme sammen med andre beslægtede fag.

Studielivet på KU

Lær Søndre Campus at kende

Undervisningen foregår på Søndre Campus, som ligger på Islands Brygge på Amager. 

Cirka 15.000 studerende læser på en af de godt 100 uddannelser, der hører hjemme på Søndre Campus.

Læs mere om Søndre Campus

Læs om studielivet på KU

Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet? 

Find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter og alt muligt andet, et studieliv indeholder.

Læs om studielivet på KU

Kontakt vejledningen

Spørgsmål om studievalg og optagelse

Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.

  • ansøgningsprocedurer og den digitale ansøgningsportal
  • adgangskrav, sprogkrav og dokumentation
  • uddannelsernes faglige indhold og opbygning
  • studielivet
  • karrieremuligheder
  • studievalg eller studietvivl
Kontakt studievejledningen

Har du spørgsmål til den digitale ansøgning?

Find quickguides, vejledninger og FAQ i vores guide til ansøgningsportalen 

Ved tekniske problemer kontakt IT-support på:

Mail: it-service@adm.ku.dk // Tel: 35 32 32 32

 

Her ligger uddannelsen

  • Søndre Campus, Karen Blixens Plads 8, 2300 København S.

Lignende uddannelser